Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bemærkninger til Östnordiska och latinska medeltidsordspråk (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94 Bugge: Bern. til Medeltidsordspråk.
D402 = S367.
Ogsaa Norsk i Thott., hvor Ordsproget forklares saa:
"Den, alle önske ondt, faar engang Skam, som han forskylder
det". Men denne Anvendelse har næppe været den
oprinde-delige eller sædvanlige. I Telemarken, hvor ^vaaf skiftede
med "varm", har jeg hort Ordsproget forklaret saa: Yed lang
Uartighed kan man ægge En, som ikke er vredagtig.
D405 – S352. Norsk: Braa folk æ beste folk, men
lang-dryen æ lejast (Thott.).
D406-S355.
Ogsaa jeg formoder her den Mening: "Naar man er
hjemfalden til Döden, vil man fremfor alt dö i sit Hjem". Jfr.
D497. Den danske Text oversætter jeg saa: Bedre er det
for en "feig" Mand (at være) i (sit) Hus end at skynde sig
at komme derfra ud blandt Fremmede. Da een vdti fwss
svarer til male quam properare, ligger det fjærnere at forstaa
det som "end at være dreven ud fra sit Hus". Den svenske
Text synes mig forvansket.
D407-S353.
"Traldh bær træ i legh"; "trwl hawa træ [i] leek". Her
forstaar jeg træ om Træer, Træstammer. Flere Folkeviser
og Folkesagn fortæller om, at Trolde, Riser eller Kjæmper
rykke Træer op med Röde og bærer dem til Kamp eller
til Dans. ________
D411-S326.
Norsk: Sæl æ den som værte viis toff fremmanne Skae
(Thott.). Jfr. oldisl. Eigi er þat nú, sem mælt er, at þú látir
þér annars viti at varnadi (Njáls s., 1772, S. 23).
D424 = S372. Norsk i Thott.
D428.
Ordsprogets rette Form er mulig: "Ny glædher ære aff
flyendhæ wefh sorgh"; d. e. Glæder, som man nylig har faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
