Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Svipdagsmál. 61
Mime til Surt-Loke og Sinmara (sml. ovenf. under galdrene).
Heller ikke synes der heri at være noget særdeles
paafaldende, da i Svipdagsmál Mime-Fjolsvin kun fremstilles som
stedets vise vogter, medens Surt-Loke repræsenterer det onde
princip, den guddommelige Vidovnes fiende. Saavel Surt som
Loke optræder som Sinmaras rúni, og der synes ingen grund
til at statuere nogen væsensforskjel mellem dem ’); ogsaa
har man gjentagende i Surt seet en hypostase af Loke (si.
Gött. gel. Anz. 1890, s. 858). Sinmara, til hvem Loke har
skjænket tenen tilligemed det kar, hvori den opbevares, er
sikkert ingen anden end Hel, Lokes datter. Hun kaldes ’hin
fplva gýgr’, ligesom Vergil taler om pallidus Orcus; ellers er
Hel blaa eller halvt blaa halvt lys, som Proserpina furva 2).
Hun benævnes ’aurglasis Eirr’, ringens gudinde 3), ligesom
Hel i Forspjallsljod 9, der muligens er paavirket af vort digt,
kaldes ’Gjallar sunnu gått’, smykkets bærerske.
For at kunne gjöre en reise til Hel og der hente
Læve-tenen maa man medföre til hende den straalende le, som
ligger i (Mime)træets grene 4). Denne forestilling kan efter
1) Bugge (der for rúnu læser rúnum) bemerker hertil: "Efter min
mening er Loptr (d. e. Loke) her forskjellig fra Surtr. Loptr, Loki er Lucifer,
men Surtr er vei her Infernus, Pluto, Dis. Naar Surtr her er blevet navn
paa Infernus, skyldes det maaske Paavirkning af Verg. Æn. VI, 127: atri
ianua Ditis."
2) Saxo gjengiver Hel ved Proserpina.
3) "Er aurglasis forstaaet som aud-glasis? og Aurboda 386 som
Au3-boda? jvf. orkvisi ved siden af audkvisi, barmr = bactmr" (Bugge).
*) I (= med) vidar vplum", blandt træets stave. Hss. har: í Vidofnis
rótum ei. vplum; rótum viser, at der tidligere har staaet vidar for Victofnis,
der er indkommet fra str. 18: liggja í Victofnis lictum; si. Skírn. 35, hvor ’å
vidar rótum’ er = fyr nágrindr nedan, i Nivlhel, Herv. s. 214, hvor undir
vidar rótum = i Hel. Udtrykket vplr stemmer med benævnelsen meidr paa
træet (Bugge, Studier, s. 202-3). Hss.’s læsemaade synes ikke vel at kunne
opretholdes, da en le i en hanes knokler dog er en unaturlig idé. - Hertil
bemerker Bugge: "Ændringen i Fjcdsv. 303 ’þanns liggr í vidar vølum’ synes
mig at være paa ret vei ved her istedenfor Victofnis at indsætte en form af
victr. Men iövrigt maa jeg afvige. Bemerkningen "rótum viser, at der
tidligere har staaet victar for Vidofnis" kan jeg ikke tiltræde, rótum er jo en
aabenbar feil, og selv de haandskrifter, der ikke har denne feil, har dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
