Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Falk: Svipdagsmál.
(sml. str. 37-40) og af hanen Vidovne (sml. str. 23-30):
afsnittet tör vel have havt sin plads, hvor det nu staar.
Vi skal i det folgende först söge at forklare dette afsnit
ud fra nordiske forestillinger for saaledes at danne os et
begreb om, hvorledes vore forfædre har forstaaet det, dernæst
söge at efterspore de fremmede forbilleder, som her er
hjem-liggjorte.
Benævnelsen garmar for de to hunde er hentet fra navnet
Garmr paa helhunden, der omtales i Vpluspå, i Grimn. str. 44,
samt uden navn i Vegtamskv. 2-3 og under navnet
Va-ningi i SnE. II, 494« Paa den anden side förer deres navne:
Gifr og Geri *) naturlig til en sammenligning med Odens
ulve Geri og Freki (Grimn. 19). Denne sammenstilling lader
sig forsterke ved det faktum, at ulvene benævnes saavel Odens
som nornernes hunde (grey norna, Hämd. 29): de ni moer,
som Gífr og Geri vogter, er selv nornelignende væsener (se
nedenf).
Str. 15-16 opfordrer til en sammenligning med de
hunde, der i Skírnismál er bundne til skidgaardsleddet i
Gymes gaard og vogter adgangen til Gerd2). Om disse
heder det i str. 11: Segdu þat, hirdir! | er þú á haugi sitr |
ok värdar alla vega: hvé ek at andspilli komumk ens
unga mans fyr greyjum Gymis? Paa dette Skirnes
spörs-maal svarer hyrden, at han aldrig vil komme ind. Dette
stemmer temmelig nöiagtig med Fjplsvinnsmál, hvor vægteren
svarer paa Svipdags spörsmaal om muligheden af at komme
forbi hundene, at ingen slipper ind for dem, da én altid
vaager.
Herpaa spörger Svipdag, om det ikke lod sig gjöre at
lokke dem bort ved nogen lækkerbisken. Beslegtede motiver
*) "Vergil fremhæver ved Cerberus dens rabida fames, Æn. VI, 421."
(Bugge).
2) Ogsaa tyske forlösningssagn kjender to hunde med glödende tunger,
der bevogter den store gjenfaldende jerndör, som förer ind til skattebjerget:
Laistner, Das Bathsel der Sphinx I, 321 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
