Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Falk: Svipdagsmál. B53
þars forad Þykkir, og til at greie sig selv, "trúa að? - en
isandhed ikke upassende galder for en ung månd, der skal
ud i verden og pröve sin kraft.
Anden galder: "Naar du vandrer glædelos om, ringeagtet
af menneskerne, da beskjærme dig Urds tryllekredse1)".
Bugge bemerker: "Jeg forstaar udtrykket saa: Denne galder
skal slaa en ugjennemtrængelig tryllekreds om dig; haldi
passer fortræffelig til lokur".
Tredie galder handler om grænsefloderne mellem
mand-heimen og turseheimen, hvilke Svipdag altsaa maa
overskride paa sin færd. Disse elve er, under forskjellige navne,
tilstrækkelig bekjendte fra Eddaerne og Saxo. Nu er det
imidlertid en kjendsgjerning, som lader sig godtgjöre punkt
for punkt, at hvor det gjælder hjemlige mytiske forestillinger,
har Svipdagsmál altid holdt sig til ældre norröne
fremstillinger. Dets forfatter opererer overalt saa at sige med
brokker og fragmenter. Rigtignok har han, det maa tillægges,
forstaaet at tillempe dem paa en naturlig maade, ligesom han
i komposition og versbygning viser sig som saapas til månd,
at det vei maa være tilladt at slutte, at disse talrige
tilknytninger til kjendte digte ikke er fremsprungne udelukkende
af en plagiaters ubehjelpelighed, men i nogen grad ialfald
beror paa bevidst kunst, tilsigtende at opvække idéassociationer
og anspore fantasien, et sidestykke til kenningernes funktion
i den kunstige skaldedigtning. Ud af denne grundbetragtning
af digterens arbeidsmetode falder der ogsaa lys over denne
strofe: den viser sig at have faaet sin form efter fortællingen
om Tors færd til Geirröd, hvor paa grænsen af Jotunheimen
en elv söger at stanse hans færd. Ogsaa dens vande
betegnes ved udtrykket ’þjódár’ (SnE. I, 294) samt ved ’Marnar
*) Urctar lokur oversættes af Egilsson med claustra parcæ, custodia,
tutela fati. Varctlokkur benævnes i Eiriks s. raucta en af en mo sungen
tryllesang, foredragen pr,a Grönland ved höitidelige sammenkomster.
Lang-loka er et 8-linjet vers, hvor forste og sidste linje hörer sammen; i nyisl.
digt uden strofeinddeling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
