Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Er Uffesagnet indvandret fra England? Bemærkninger til Müllenhoffs «Beovulf». Af Axel Olrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374 Olrik: Uffesagnet.
levet i sit hjemland, Ejderegnen. Her kunde han passende
have holdt mere til Dahlmann (Forschungen auf dem
gebiete der gesehichte I, 233), hvis skönsomme opfattelse af
spörsmålet han priser i höje toner; denne erklærer at ville
gå mellemvejen mellem forkastelsen af den engelske og
forkastelsen af den danske overlevering som historisk
vidnesbyrd; sagnet skal såvel være gået med Anglerne til
England, som levet videre i jysk overlevering. Det synes, som
M. slet ikke er bleven opmærksom på forskellen mellem
hans og Dahlmanns opfattelse, og det er måske en af
grundene til at han lader Uifesagnet först leve i Ejderegnen,
dernæst gå til England med udvandrerne, derfra komme
tilbage og finde sit gamle hjemsted, holmen, hvor kampen
stod. Denne sagnvandring er i sig selv så urimelig, at jeg
ikke skal opholde mig ved, at den danske overlevering, der
skal være indvandret i Ilte årh., ikke har et eneste
sam-stemningspunkt med alle de stærke omdannelser i de yngre
engelske Offasagn fra 12te årh.
Det er ikke min agt at rette en bebrejdelse til Mrs
beundrende venner, der har udgivet så ufuldkomment et arbejde
(det er langt fra, at jeg ønsker det utrykt); og selv om det
vilde været let at rette nogle af fejlene, må den samlede
efterprøvelse göres af forfatteren selv, når den skal have
værd. Jeg har ikke blot villet give et bidrag til
værdsættelsen af M:s arbejde, men i det hele påpege, at hvor meget
end Nordens sagnforskning skylder tyske lærde, bör disse
være nöjeregnende med at kende det sprog og de kilder, de
arbejder med *). For den afdøde forsker har det været et
sært sammentræf, at han, der har oplyst så meget om sit
fædrelands sagndigtning ud fra navneforråd og navneformer,
*) For at tage det sidste eksempel på Uforsigtighed i denne henseende,
kan jeg nævne Mogks í sin som helhed fortrinlige artikel "Mythologie"
(i Pauls G-rundriss I), der indeholder de pudsigste misforståelser af
almindelige danske ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
