Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter. 235
Oddr i samme skrift at benytte en skreven beretning om
Jomsvikingerne, altså en Jomsvikingasaga 1). Nu grunder nærværende
bearbejdelse af Jomsvikingasaga, som selv er forholdsvis ny men
ikke destomindre hviler på grundlag af en ældre redaktion, sig
ifolge Carl af Petersens for en del på Odd munks Olafs saga
således som denne foreligger i AM. 310. 4:to.
Man skulde derfor vente at det af Sæmundr ovenfor anförte
vidnesbyrd netop genfandtes i Odd munks saga, så
Jomsvikingasaga^ bearbejder havde hentet det derfra. Men dette forholder
sig dog ikke således. Enten den sidste eller en tidligere bearbejder
- hvad der også er det rimeligste - må derfor antages at have
haft adgang til en kilde om Jomsvikingerne stammende fra Sæmundr
frócti, som enten Oddr munkr eller de islandske oversættere at
hans Olafs saga ikke har kendt eller ikke udtommen de har
benyttet. Sæmundr må have skrevet noget om Jomsvikingerne, være
sig enten på latin eller islandsk. Hvorvidt dette dog har været
et selvstændigt skrift eller kun har udgjort et afsnit i et större
værk lader sig ikke afgöre. Usandsynligt er det imidlertid ikke
at hans beretning om Jomsvikingerne just har dannet en episode
i hans ovenomhandlede Olafs saga Tryggvasonar, der igen muligvis
ikkun har udgjort et afsnit af hans kongesagaer.
Hvad British Museum har fået af håndskrifter siden Finnur
Magnussons tid er meget ubetydeligt, for den lille samling som i
1863 köbtes af Mr. Barring Gould består udelukkende af nye
sagaafskrifter, som er fuldkommen værdilöse. Af större interesse
derimod er nogle originale pergamentsbreve, der i året 1862 blev köbt
af Charles Devon, hvoraf det ældste er fra år 1418. Imidlertid har
Arni Magnusson i sin tid fået finger i dem, så at der findes nu
afskrifter af alle disse dokumenter iblandt hans islandske
diplomafskrifter. Dengang tilhörte originalerne præsten Sæmundur
Hrólfs-son i Stærriárskógur (f. 1645, d. 1738).
Mr. F. York Powell og Mr. Poole i Oxford gjorde mig
opmærksom på at der i en privat samling i Cheltenham, Phillipps
Col-lection, der er grundlagt i tredverne, skulde findes et islandsk
pergamentshåndskrift af meget betydelig ælde, om hvis indhold de
ikke viste rigtig besked. Jeg mente derfor jeg gjorde rigtig i at se
til at få noget nærmere at vide om dette æmne. Efterat jeg så i
Bodleiana havde fået at se et gammelt trykt katalog over
samlingen og deri under Nr. 8317 fundet anfört Arngrímr Jónssons
Edda (= Laufás-Edda?) tilligemed Björn á SkarSsá’s kommentar
til Egill Skallagrímssons kvad, samt under Nr. 16504 en membran
"see. xij. v. xiij." indeholdende "acts of the apostles", så be-
*) Jfr. Odd munks saga Chria 1853 s. 84 ff. Jomsvikingasaga udg. af
Carl af Petersens Lund 1879 forord s, XVI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
