Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter.
sonar (jfr. Flat. I, 496), så at det er störst sandsynlighed for at
det förstnævnte citat netop er udskrevet af en Olafssaga og ikke
af Landnáma.
Så vei af Olafs saga lims liélga som af Sverris saga udskriver
Gottskálk et stykke (henholdsvis bl. 47 b og bl. 22-23), som jeg
ganske vist afskrev, men strax overlod til prof. Gustav Storm;
imidlertid viser begge disse stykker sig at være selvstændige, og stykket
fra Olafs saga hörer til en anden recension af Styrmisbók end den
som nu haves i en meget ufuldstændig skikkelse i Flateyjarbók
(jfr. III, 247).
At Gottskalk har kendt Laxdæla, tör man vel slutte af
folgende påtegninger, der findes i håndskriftet på det 36a blad:
"aptanz bidur oframs savk sagdi gvdrvn osvifsdottir.1)
gvdrvn var fin kona.
mier bar audur firir augu
upp [komj snot vr laugu."
Hvorvidt man i og for sig var berettiget til at slutte af ordene:
"wel kuedr hallgerdr nvna j becknu[m]. onor uar sú hann uilldi
ecki" (fol. 36 b), at Gottskálk hár haft noget kendskab til Njála,
vilde ikke let have ladet sig afgöre, dersom man ikke havde
andet at holde sig til, men sandsynligt var det, hvorfra skulde han
ellers kende Hallgerd? Men ved en notits, som findes på bl. 68 a
i håndskriftet, bliver det klart, at han har Jcendt Njála, för her står
der: "eigi er þat sättär rof sagdi niall at huer hafi log uid annan
þuiat med lögum skal land uort byggia en ologum ey da" (Njála
Kh. 1875 kap. 70 27-30). Ifölge udgaven af Njála findes læsemåden
"ólöguin eycta" (f.: meS ólögum eyda) kun i to codices ni. A (= AM.
132. Fol.) og G (= Gl. kgl. saml. 2868. 4:to). Om 132, ved man
bestemt, at det stammer fra nordlandet, og der er også formodning
for at 2868 ligeledes gör det. Vi ved, at der på bispegården Hólar
1525 fandtes en codex af Njála (jfr. Njála II, 765), samt at biskop
Jón Arasons stamtavle (ættartala, Bps. II, 415-416) må i det 16.
århundrede vaßre nedskreven på Hólar eller i nærheden deraf ikke
efter en Landnámaafskrift, men derimod efter en anden sagaafskrift,
hvori Skidungaætten forekommer, og hvori der fandtes en sådan
fejl som "Járnketilssonar" for "j ål, ketilssonar" (jfr. Bps. II, 416).
Nu forfölges Skidungaætten netop i Njála, hvor på dette sted
den rigtige læsemåde kun haves i AM. 132. Fol., 468. 4:to og Gl.
kgl. s. 2870. 4:to, medens de andre håndskrifter forvansker det på
forskellig måde og 2868 alene netop moder op med læsemåden
"iarn ketils sonar (Njála kap. 11322). Slægten forfölges foruden i
Landnáma (III, 6) og Njála ligeledes i Kristnisaga kap. 1. (Bps.
I, 3) og þáttr af þorvaldi viðtförla kap. 1. (Bps. I, 35). På det
sidste sted er dette slægtled ganske vist forvansket, men da på en
anden måde end i 2868, så at det må antages omtrent som givet,
at det er dette håndskrift, som vi finder på Hólar 1525, og som
*) Se Laxdæla, udg. af Kr. Kålund s. 11910.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
