Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter. 211
um pat, ef sá lýðr ei frondum land, er selja vill at fyrir
þat megi (ei) Jcaup rjúfa l).
Vel står der nu ikke noget i nærværende membran om
odels-kapitlet, og endnu mindre det selv, men på indlagte papirsblade
står kapitlet skrevet med Thorkelins hånd ledsaget af en ganske
mærkværdig oplysning, som förer kapitlets oprindelse tilbage i
hvert fald til det 16. århundredes begyndelse. Da dette stykke nu
er af stor interesse i nærværende sag, må det aftrykkes her i sin
helhed. Det lyder således:
"Til sanns merkis act þessi kapituli hefir í lögbók staðið act öndverðu, þá
eru nú á vorum dögum 1645 aS margra góctra manna vitund ein sú lögbók
upp spuret og fundin hjá Stefáni Grunnarssyni2), sem sami ácturgreindur
kapituli í stóct hinn 7. í Landabrigdum. Önnur hjá Hakoni Björnssyniz).
fridja hjá séra Jóni heitnum Sigmundssyni*). Fjórða hjá Tómasi
Einars-syni5). Fimta hjá Jóni Sigurðssyni6). íSjötta austur á Sidu. Sjöunda er
vitnisburáur herra Gizur s 7), a& þessi kapituli hafi verid í bók porvarffs
lögmanns 8). fad segir og Snorri Asgeirsson 9), að hann hafi séð: eina bók
í Mýrdal austur þá hann hafi verið: tvítugur 10) með þessum kapitula. f>ar
hafi þá búið: tveir nefndarmenn Pétur porleifsson og Erlendur Einarsson ")
og hafi annar hana átt; sú bók hafi verið: með: gamalt skrif. Svo og
vit-nar Jón G-udmundsson, að: hann hafi í sinum uppvexti þennan kapitula i
lögbókum skrifað: visslega tveimur af þeim fjórum, er hann segist skrifað
hafa í Trékyllisvik áður hann var tvítugur12). In margine: Arni Geirsson
skrifadi þenna kapitula 1676 fyrir mig O[dd] J[ons]s[son] W[atnsfirðing].
Hann var þá ráðsmaður á Hólum ut in fronte libri fatet."
Om dette stykke bemærker Thorkelin, at det er "Ex Cod. LL.
Islandic. Magni LL. Bmendatoris Holis & Nupufelli 1578 & 1580
in Bibliotheca Jllustriss. Domini Ludov. Harboe ad calcem nitide
scriptum".
Om man nu end ikke havde andet for sig end hvad der her
står skrevet, var man forpligtet til, om ikke at forlade sig på det,
så dog at vise det en vis opmærksomhed, da man næppe kunde
antage at det hele var opspind, kun lavet i den hensigt at
vildlede folk med hensyn til odelskapitlets ægthed. Men for at kunne
pro ve rigtigheden af hvad her fortælles, var det af vigtighed at
kunne finde et af de omtalte lovhåndskrifter og navnlig at kunne
påpege det vidnesbyrd af biskop Gizur Einarsson, der påberåbes i
ovenanförte stykke, da derved kapitlets alder med sikkerhed vilde
rykkes mindst op til det 16. århundredes begyndelse. Netop dette
vidnesbyrd er det nu lykkedes mig at finde i British Museum Add.
11,250 (FM. 405). Håndskriftet består nu kun af tre
pergamentsblade i kvartformat. Forste blads forste og en del af anden side
1) Diplomatarium Islandicum II, 207; Biskupasögur I, 718.
2) Forvalter i Skalholt 1589 og senere. 3) i Nes ved Seltjörn, d. 31. Marts
1643. 4) enten den, som* var præst i Hraungercti eller den som var præst til
Móar i begyndelsen af det 17. århundrede. 5) lagrettemand i
Rangárvalla-syssel inden og omkring år 1640. 6) i Einarsnes. 7) Gizur Einarsson biskop
i Skálholt, d. 1548. 8) forvarer Erlendsson lagmand, d. 1513. 9)
lagrette-mand på Varmalæk. 10) Altså i begyndelsen af det 17. århundrede. J1)
Er-lendr Einarsson boede på Sólheimar í Mýrdal i det 16. århundrede. 12) D. e.
Jón Gudmundsson "lærfti" f. 1574. Altså har han set kapitlet inden år 1594,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
