Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Islandske håndskrifter i England og Skotland. Af Jón Þorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Þorkelsson: Isl. håndskrifter. 207
10. Agnesardiktur (se Om digtn. på Isl. s. 92), her defekt, (fuldstændig i
British Mus. Add. 11,179).
11. Barbarudiktur (s. skr. s. 93).
12. Salutatio Mariæ [Mariukveå~jur] (s. skr. s. 46-47).
13. Mariugrátr (s. skr. s. 55).
14. Mariuvisur: María drottning (s. skr. s. 57).
15. MariulyTcill, den yngre redaktion (s. skr. s. 261-69).
16. Maríuvisur: Heyr mig bjärtast blomstriå mæta. Her defekt;
fuldstændigt i Brit. Mus. Add. 11,179. (s. skr. s. 56).
17. "Mariuvisur g arni ar": Suttungs vilda eg bjórinn blanda (s. skr. s. 56).
Nr. 10-14 og 16-17 hörer til de sjældneste katholske kvadT.
Den anden membran, som det står tilbage at omtale, er en
lille pergamentscodex i Add. 4895. 12:mo på 96 beskrevne blade.
På den forreste side står der skrevet: "Presented by Joseph Banks
Esq: December 3. 1773", medens der på ryggen står:
"Manuale Latinum Episcopi I[s]landici".
Denne titel passer også ganske godt til indholdet, ti håndskriftet
har åbenbart udgjort en kirkelig håndbog i den katholske tid og
er så meget mærkeligere, som man tidligere ikke har kendt noget
sidestykke fra Island. Naturligvis er det meste af indeholdet på
latin, som f. ex. en mængde orationes, en hel del af Davids salter
og det samme Psalterium Mariamtm, som nu findes i den
arnamagnæanske samling 97. 8:vo med biskop Brynjólfur Sveinssons
hånd, hvilket gör det meget sandsynligt, at membranen på hans
tid netop har været på bispegården Skalholt, og at den muligvis
endnu har været der 1772, samt at den af daværende biskop
Finnur Jonsson er bleven bortgivet til Banks. Ganske mærkværdig
er den "letanya", som findes på bl. 72 - 75, i det den giver os et
lille indblik i helgendyrkningen på Island. Af nordiske helgene
anföres der folgende:
Sancte Olaiie öra pro nobis . . . Sancte Magne öra pro nobis.
Sancte Halluarde öra pro nobis . . . Sancte Thorlace ora pro
nobis. Sancte Johannes ora pro nobis . . . 1)
Det er værd at lægge mærke, at her nævnes ikke
Godemun-dus, det vil sige Guctmundr Arason, biskop i Holar (d. 1237), et
bevis for at det aldrig har været påbudt at afholde gudstjeneste på
hans messedag, d. 16. Marts, uagtet hans helgenry i det 14., 15. og
16. århundrede ikke gav de andre helgenes noget efter. Der blev
endog gjort flere forsög på at fa ham kanoniseret, ikke at tale om,
at der den ene gang efter den anden sattes pengeindsamlinger i
gang til at give hans relikvie et nogenlunde anstændigt skrin.
Men ingen af delene skete. Heller ikke kendes der noget til et
officium Godemundi, så at det må antages aldrig at have existeret.
Derimod haves der endnu Officium Sancti Thorlaci og Sancti
Johannis. Et lille parti af bogen er på islandsk, ni. bl. 85 b-89 b,
skrevet med den selvsamme hånd som det övrige. Efter min
mening må håndskriftet stamme fra det 15. århundredes förste halv-
*) d. e, Jón Ögmundarson helgi biskop i Hólar (d. 1121).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
