Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Runestenen fra Opedal i Hardanger. Af Sophus Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge: Runestenen fra Opedal. 9
eller k gik umiddelbart forud for Suffixets i eller j\ haaber
jeg andensteds at skulle kunne vise.
I Modsætning til birg^gu med i i förste Stavelse staar
Bergio (med é), Navnet paa et Folk, der bor i den sydlige
Del af den svenske Halvö, hos Jordanes Gretiea III 22 (ed.
Mommsen p. 59), hvilket tydelig staar i Forbindelse med "et
Bjærg". Den nævnte Modsætning forklarer jeg deraf, at
Formen Bergio er bleven paavirket af den gotiske Optegners
Sprog.
Forandringen af e til ? ved Indflydelse af et folgende i
eller j er, som bekjendt, först bleven videnskabelig paavist
af Läffler i en grundig Afhandling i Tidskr. f. Filol., N.
R.? 2:det Bd. *). Denne Lydovergang er meget tidlig
indtraadt i forskjellige germanske Sprog, men den er ikke
urgermansk og heller ikke indtraadt samtidig eller i samme
Omfang i de forskjellige germanske Sprog.
Efter Bremer skal denne Lydovergang være udgaaet fra
den tydske Nordsökyst, og i förste Aarhundred efter Chr.
skal e i betonet aaben Stavelse ved Indflydelse af et
folgende i være blevet til i. Men urnordisk erilas i
Indskrifterne fra Kragehul, Lindholm, Yarnum og forvansket
paa flere Bracteater, navnlig Nr. 49 og 49 b hos Stephens
(sent urnord. eirilaR Veblungsnæs, By) synes at vise, at
betonet kort e i aaben Stavelse i Urnordisk indtil omkring 600
blev uforandret, naar der i næste Stavelse fulgte i efter en
ikke palatal Consonant. I 7:de Aarhundred havde anden
Stavelses i vistnok virket palataliserende paa forste Stavelses
e i eirilaR, men endnu ikke forandret dette til i2). Det
samme Ord opföre de irske Annaler ved Aar 847 i Formen
1) Jfr. nu bl. a. Brugmann Grundriss I § 67; Emil v. Borries "Das erste
stadium des ^-Umlautes", Strassburg 1887; Bremer i Zeitschr. f. deutsche
Phi-lol. XXII, 248-252; Kluge i Pauls Grundriss I S. 355, 357.
2) Anderledes Läffler iTidskr. f. Filol., N. K., II, 316, Burg Euneninschr.
S. 38 f., Noreen i Nordisk Eevy 1884-85 S. 362 og Bråte i Bezzenb, Beitr.
XI, 183.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
