Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Anmälan av Meyer: Die altgermanische Poesie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anm. av Meyer: Altgerm. Poesie. 389
medens sandheden er den, at de hører til de ældste heltekvad
(fra tiden för c. 950),, hvad deres epiteter en forna, en fornu blandt
andet viser. Under sådanne omstændigheder er det ikke så
påfaldende, at forf. kalder Grog., Fjolsv. Grottas, og Hrafnagaldr for
"naeheddische Gedichte" (o: fra det 15. og 16 årh.; s. 531), uagtet
det næsten er utroligt, at nogen kan sætte de 3 første i klasse
med det sidste, et i sandhed "efterklassisk" makværk fra det 15.
eL 16. årh., som ingensomhelst avtoritet kan have.
Her er forf. således ingen pålidelig fører, og han ses at
savne væsenlige betingelser for at kunne være det; en af disse er
grundigt kendskab til den af forf. så rigelig benyttede digtnings
sproglige form, og jeg kommer her til en anke af betydelig
vægt. Hvor lidet forf. kender til nordisk sproghistorie viser den
bemærkning, han (s. 191) gör om, at Ji i Helg. Hjorv. "endnu" rimer
med hr, som om ikke dette endnu var tilfældet på Island samt
i alle de levninger af oldnord. poesi, der haves, ja endogså i
Rpgn-valdr jarls (f 1158) og biskop Bjarnis (f 1222) digte; kun i
Kráku-mal (og runedigtet) findes r for hr. Af andre sproglige fejl skal jeg
anføre (foruden det anførte f j ár á), at en óvinar síns (gen.) anføres
(s. 234) under exx. på dativ, at reiði- (i reiðitýr] sættes i forbindelse
med subst. reið (’ridt’, Vogn’), da det dog er præs. stammen i vb.
at reiða *), ’at uddele’, at der skrives former som harmflaugr mase.
(28), hdSingr (144), brytr (55, 225), Hamar (225 og fl. st.), /yrðir
pl. (134), hringar rauðar (fem.) (s. 205), cfr "der erste folkvig" (s.
52), "die ganze visuhelming" (316), "ein fornofn" (128); der findes
utallige forkerte ord, som man undertiden slet ikke kan genkende,
trôtat (152), ôgegin (141), ôsJcorp (= óskpp; 142), sliðrfugligrt (144),
asta, vaetla (= osta, vætta*!-, 144), gleyiai (142); af urigtige
oversættelser kan jeg anføre: valsinni = ’tod’ (178), þrimr = ’dreimal’
(76), þrungin dagr (sic) = ’abend’ (94), uppborinn = ’ausgezeichnet’
(dog med spörsmålstegn; låt upp bor nar = ber upp =. fortæl,
imp.); vignest (s. 136) betyder ikke ’schild; (se mine Krit. stud. 88);
ógnarljómi ikke ’Schrecken sucht’ = guld (176), men simpelthen
’flodens glans = guld’; det samme ord anføres iøvrigt s. 173 i
formen ågnarlj. i betydn. ’våben’. Horfa og horva opføres som to
ord; ligeledes Jilýða og lýða (138. 132).
Når nu hertil kommer, at bogen er vrimlende fuld af trykfejl
og fejlskrivninger i de oldn. partier, som jo for
exempelsamlinger-nes vedk. er de langt overvejende, giver det bogen, som ellers er
trykt med ret gode typer, et lidet tiltalende udseende.
Længdebetegnelsen sker på 4 måder, ved -, A , x, ’. For æ og æ skrives
oe og ae; 9 betegnes ved o og ø. Jeg skal anføre enkelte exx. til
yderligere bevis. Talordet 18 skrives på en og samme side (80)
åttiån, åtián, átian; der skrives forneiJcja (142), riti (= viti 143),
Uálmstofr (173), moðir (75), tíu (79, bis), ôdí (== ocK, 129); men
Jfr. Falk: Arkiv. f. n. f. IV, 361-~2 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
