- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjätte Bandet. Ny följd. Andra Bandet. 1890 /
241

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Bugge: Bidrag til nordiske Navnes Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bidrag til nordiske Navnes Historie. 241

den eneste, der hörtes paa Thietmars Tid, bliver
Overensstemmelsen mellem hans Selon og isl. Selond, Selund uforklarlig.
Endelig maa jeg stærkt fremhæve siulunt paa Rökstenen. I
min nye Afhandling om denne Indskrift har jeg sögt at vise,
at den ikke kan være yngre end 900. Da Skrivemaaden
siulunt paa Rökstenen kan betegne den samme Udtale som
siolondj saaledes som Sjælland i Morkinskinna S. 17 kaldes,
saa tör det anses for vist, at siulunt betegner Sjælland. Dette
har ogsaa alle Fortolkere af Rokindskriften antaget; O.
Nielsen, som erklærer det for uvist, har ingen anden Opfatning
af siulunt antydet. Men det er klart, at siulunt
etymologisk ikke kan betegne "Sölandet" 1). Den svenske Form
siulunt paa Rökstenen fra senest 900, den islandske Selund
fra 10:de Aarhundred og det middelbart efter Meddelelse fra
Danske optegnede Selon fra omkring 1000 hos Thietmar af
Merseburg bevise ved sin indbyrdes Overensstemmelse
uigjen-drivelig, at Sjællands Navn i sin ældste Form har indeholdt
Suffixet -und og ikke Substantivet land.

Suffixet -und er jo ogsaa almindeligt i Ønavne over hele
Norden. Jeg har tidligere været i Tvivl om, hvorvidt
Navnet Selund er dannet af selr "Sælhund" eller af sil "stille
Yand". Nu holder jeg den förstnævnte Opfatning for den
ene rette. Formen Selund passer ved sin Vokal e ikke til
sil. Desuden vilde Suffixet -und efter sin Betydning ikke
passe saa godt ved en Afledning af sil "stille Vand", thi
Ønavne paa -und betegne etymologisk den (Ø) som er
forsynet med den Gjenstand eller de Gjenstande, som Stammeordet
angiver.

Selund betegner "den paa Sælhunde rige Ø", "Øen ved
hvis Kyst der er mange Sælhunde". Stammeordet oldn. selr

*) Dette indrömmes ogsaa af O. Nielsen selv. Han foreslaar at forklare
siulunt som "Sölunden". Men da siulunt med Hensyn til sin Endelse
stemmer overens med de gamle islandske Former, og da disse ikke kan
forklares som "So-Lund", har dette ingen Sandsynlighed. Denne Forklaring er
forlængst forkastet af Munch.

AKKIV FÖR NORDISK FILOLOGI VI, NT FÖLJD II. 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:18:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1890/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free