Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om skjaldepoesien og de ældste skjalde. 151
på det eneste sted, hvor et sådant ord findes (vrgngum).
Hos islandske skjalde findes dette v én eneste gang (hos
Egill Skallagrimsson); i eddakvad fra det 10. årh. findes
det undertiden, men som oftest i ét og samme ord (vreiðr);
det er som om denne sporadiske forekomst kun var en
efterligning. Endvidere finder vi dativformen port, som
også findes i det eddakvad, som i almindelighed og vistnok
med rette regnes til de ældste, |>rymskvida. Der findes hos
"Bragi" også en form som haufufr.
2. Har de nævnte sproglige enkeltheder måske kun en
ringe betydning for spörsmålet, lægger jeg en så meget större
vægt på følgende omstændighed, som vedrører digtets
indhold. Det 10. århundreds ægte fyrstekvad handler alle om
fyrsten selv, om hans liv og bedrifter eller om hans
modtagelse i Valhal (Eiríksmál, Hákonarmál), hvilket her
kommer ud på ét. Det første digt af denne beskaffenhed er
|>or-bjprn hornklofis Glymdrápa, om hvis ægthed jeg ingen tvivl
nærer. Derimod haves endnu enkelte brudstykker af andre
af Haraldr hårfagres skjalde: Haustlöng af |>jódolfr
og to linjer af QIvir hnufa (om midgårdsslangen og
Tör); bægge disse digte har sikkert været såkaldte
skjold-drapaer, o: handlet om billedlige fremstillinger på et
skjold. Et sådant kvad har "Bragis" Ragnarsdrápa
også været. Det vilde være höjst mærkværdigt, om netop
disse digte skulde være fabrikerede i det 10. årh., medens
ikke ét af de "ægte" digte har et sådant indhold. Det
forekommer mig at være klart, at man fra at besynge
fyrste-gaver gik over til at behandle fyrstens eget liv og
bedrifter, digte om fyrsten selv, navnlig efter at Haraldr
hårfagre havde sat hirdskjaldevæsenet, så at sige, i system.
Disse virkelige fyrstekvad må således være yngre end
hine skjoldkvad.
3. Hertil kommer så den omstændighed, at tilblivelsen
af den slags digte i det 10. årh. er, fra et literaturhistorisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
