Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hj. Falk: Vexlen ā:ō i nordisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Hj. Falk.
Der er ingensomhelst grund til med Noreen, Urgerm.
Jud-lära s. 29, at antage aflyd.
gjó og gjá f. vellystigt levnet. I oldnorsk er den forste
form den i ældre tid gjængse, i nyislandsk derimod altid gjá.
Lydret böining: nom. gjó - gen. gjóar > g j år.
Norske dial. slö og slå f. (den sidste form i Nhl. Gbr.
Hard.) horntap, den blöde benspids i roden af et horn, f. ex.
paa kjör. Isl. s/o, sv. dial. slu(v) m., d. dial. slu(g) n., platt.
slu(we\ engi. dial. sko. Forholdet er som ved det
foran-gaaende ord.
Norske dial. flö og flå f. lag, stratum. Oldnorsk fló f.
Norske dial. kröe og krå(e) m. fuglekro. Svenske dial.
kröe. Forholdet er som ved flöe :flå(e).
3. Overgang af nasalt Q til ó i stavelser med hovedtone.
Overgangen af nasalt $ til ó i betonet stilling bevises
ved et forhold som Olaf r: Åleifr af *anu-] ti at olafr har
havt hovedtone paa förste stavelse, Åleifr derimod paa anden,
viser vokalforholdet i slutningsleddet 1). Herefter bliver da
*) Som bekjendt, repræsenteres den germ. diftong ai i nordisk undertiden
af å. Af de herhen hörende Oldnorske ord anser jeg tákn (== teikn), bátr
(snil. beit), såpa og klofti för laanord. Det herhen regnede háss stiller jeg
til ågs. hwæsan, ikke til tysk heiser. Der bliver da tilbage folgende ord, ved
hvilke tanken om laan ligger fjernt: forste sammensætningsled i nakkverr =
nekkvarr, árhjálmr ved siden af eir, nordhordl. åmyrja = oldn. eimyrja;
sidste led i nafarr: geirr, O’lafr (senere O’lafr) ved siden af Åleifr., Aslákr,
porlákr og andre egennavne paa -lákr ved siden af -leitor\ endelig muligvis
pron. báðir samt vákr ,== veikr, nyere isl. norsk svensk råk = oldn. reik,
nyere isl. norsk gåre = oldn. geiri. Ser man nu bort fra det uklare forhold
vákr: veikr, og antager man, at ved råk og gåre vokalen å har udviklet sig
i composita, staar der kun ord tilbage, hvor á optræder i stavelser, der kan
have været uden hovedtone, og jeg tror saaledes, at prof. Bugge har truifet
det rette, naar han - i en mundtlig meddelelse - formoder, at det germ.
ai i nordisk regelmæssig er gaaet over til d i stavelser uden hovedtone.
Særlig bevisende synes mig ordet ’nogen’ at være. Et urnord. *naithwarjiR
vilde under indflydelse af en paa förste stavelse hvilende hovedtone give
formen nekkvarr, hvor rodstavelsens e er opstaaet af ei foran to konsonanter
(snil. mestr j flesk etc.), og hvor manglen af omlyd i sidste led har sin kor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
