Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hj. Falk: Om Friðþjófs saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Hj. Falk.
Sylt eru augu
sukkuS í laugu;
bilar sterka arma,
bitr mér í hvarma.
Denne strofe, der kvædes af Björn, viser et uregelmæssigt,
fra Fridtjovs vers afvigende metrum. L. 2: angaaende á
som bærer af alliterationen se under str. 2, 3, 5, 7. L. 4:
kenningen Hangvar a for kvinde er höist paafaldende; man
ventede -vgr, -vår eller muligens -vára (jvf. snýr á Svplnis
vár o j Har. Graf. s. kap. 17); baugvara er i ethvert fald
ingen klassisk kvindekenning. L. 6: sukkuSJ an. foy.^ sml.
ägs. so$ian} engi. soak; eller tör man læse sikkuô: sml. n.
dial. sikka ’sænke, synke’ (af *síðka)?
Str. 10 (A 6, B1 3, B2 4):
þá var svarf um siglu,
er seer of mér gnúSi;
ek varS einn viS atla
innanborôs at vinna.
Dolla er til dyngju
dagverð konum færa
enn ElliSa ausa
í úrigri báru.
L. 3: sml. einn jós ek viS prjá, Ketils saga hængs s. 117. 2.
L. 6: rimene er verS og f ær. L. 8: muligens rettere á
Qrðugri báru.
Str. 11 (A 6, B1 3, B2 4):
Sat ek á bólstri
í Baldrshaga,
kvaS þat ek kunna
fyr konung’sdóttur:
nú skal ek Mánar
raunbeS troða,
enn annarr mun
Ingibjargar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
