- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
348

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348 Ebbe Hertzberg.

des. Dog er herved at mærke, at ordet i denne anvendelse,
som ovenfor saaes, oftest bruges i flertallet. Dette turde være
at forklare paa den maade, at kjöbstadens bymark var
opstaaet enten ved at slaa sammen udmarksstrækninger, der
oprindelig tilhorte flere gaarde, eller ved successiv tilkjöbning
af et tilstrækkeligt antal saadanne samt ved gåve af de
konger, der interesserede sig for byens anlæg og videre
udvikling. Herved blev saaledes ordforbindelser som "innan
takmarka boar várs" (N. g. L. II p. 286, jfr. Byl. III 15
samt K g. L. III p. 96, 135, 210) og "útan takmarka" (Byl.
III 2, IV 10, samt N. g. L. III p. 119) staaende udtryk.
Men da gen. plur. "takmarka" i denne sammenhæng kunde
opfattes som kommende ikke alene af et sing. fem. "takmörk",
men ogsaa af et sing, neutr. "takmark" (af "mark" n., et mærke)
indtraadte ad denne vei i tidens lob en ustöhed, og man
begyndte at forvexle det gamle "takmörk", bymark, med et
nydannet "takmark", grændsemærke. Saaledes forekommer
allerede i en retterbod af 14:de nov. 1316 udtrykket "millim
nefndra takmarka" i betydningen "mellem de opgivne
grænd-sepunkter". I membraner af erkebiskop Jons kristenret (kap.
12 i noten) varierer "innan takmerkia umhverfis kirkiu" d. e.
indenfor grændsemærkerne af kirkens omgivende grund, med
"innan takmarka u. k." Dog synes man i denne betydning
heller og tidligere at have benyttet det andet nysnævnte og
ligeledes nydannede ord "takmerki", se Byl. VII 26; Jons
kristenret kap. 12 i noten og retterbod af ll:te nov. 1302.
Det sidstanförte sted bruger imidlertid i afskrifterne iflæng
"innan takmærke" og "innan takmarke", uagtet der ved det
sidste udtryk er at mærke, at "innan" som præposition vistnok
kan styre baade genitiv og, omend sjeldnere, akkusativ, men
ikke dativ (se Fritzner og Vigfusson). Endnu besynderligere
staar der i en edsformel for byfogden i Tönsberg (N. g. L. IV
p. 431) "innan biars ök takmarke Tönsbergs", hvor "innan"
altsaa paa en gang kunde synes at styre en genitiv og en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:17:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1889/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free