Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Nogle bemærkninger til et vers i Haustlöng (Björn Magnússon Ólsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nogle bemærkninger til et vers i Haustlöng. 287
Wisén skriver sJcpf i stedet for skQpt og konstruerer:
skpf Mfu skjótt Irinna, en ginnregin skófu, "det afskrabede
(den afskrabede bark) begyndte hurtig at brænde, men det
var guderne, som havde afskrabet (barken)71. Denne tolkning
har det fortrin fremfor Bugges, at den giver et naturligere
billede - kun er sætningen en ginnregin skófu noget
påfaldende, da den ikke kan have haft noget tilsvarende på
billedet - og slutter sig nærmere end Bugges tolkning til
den prosaiske fremstilling af sagnet i Bragarædur (Sn. E. I,
212). Icke desto mindre har Bugge fremsat flere vægtige
indvendinger imod denne tolkning, af hvilke jeg finder de fleste
berettigede *). Man må derfor se sig om efter en ny tolkning.
Med Rydberg og Bugge er jeg enig i, at skppt bör
betragtes som objekt for hofu, og med den sidste i, at skófu er
forvansket. Denne ordform giver i denne forbindelse ingen
antagelig mening, og alle de tolkninger, som har beholdt den
uforandret, synes at være mislykkede. Jeg tror, at man i
dette ord bör søge et subjekt til Irinna, og foreslår at læse
skófir (skofur?). Ordet sko/, f., flt. skófir, synes ellers ikke
at forekomme i de islandsk-norske oldskrifter, men er dog
sikkert gammelt. I nyislandsk er det almindeligt, og både i
norsk, svensk og dansk har man et aldeles tilsvarende ord,
som dog synes at forudsætte grundformen skófa, f. (no. skova,
sv. skofva, d. skove}. Hvilken af de to former der er den
oprindeligste, vover jeg ikke at afgöre. Ordet er åbenbart
dannet af verbet skaf a, og analogien med andre substantiver
dannede af verber, der böjes som skafa, taler for formen
skof*\ hvorimod enstemmigheden i norsk, svensk og dansk
ialer for skófa, hvilken form også kan støttes ved analoge
substantivdannelser som f. eks. pågå, åta, stunga af þiggja,
eta, stinga o. s. v. I følge sin afledning betyder ordet
oprindelig "noget, som afskrabes af noget andet", men i alle de
*) Arkiv auf. st. s. 44.
2) Jfr. f. eks. dróg af draga, hlóff af hlaå~a, grof af grafa o. s. v.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
