Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 259
(kenningarngfri) at gjöre (sml. pórir hundr, póraldi hestr, Björn
bokkr, o. desl). Oplysende er ordet haukr: Hálfs s. s. 31 og 35
sammenlignes helten med högen (jf. haukmaSr og hauklundaSr^
s. 22 kaldes helten ligetil haukr. Paa lignende maade er, som
Bugge paaviser i en afhandling om Kormaks-sagaens vers, der
velvilligst er mig overladt af forfatteren i manuskript, ordene
pollr og runnr som betegnelsen for månd, pQll og pella for
kvinde sikkert i sin oprindelse poetiske billeder af en meget
almindelig typus og at regne blandt úkend heiti, medens de
fuldstændige kenninger med disse ord som t. ex. hjpr-runnr,
henviser til en senere technik. Paa samme princip hviler
majoriteten af de i SnE.’s remser forekommende betegnelser.
Naar saaledes blandt sverða heiti opföres eldr, logi og hyrr
uden bestemmelsesord, og ogsaa ellers i skaldesproget disse
ord bruges absolut om sverd (hertil ogsaa leygs sokir ’kriger’,
Pbr. s. 66), medens deres hyppigere anvendelse dog er som
hovedled i kenninger, saa er ogsaa her prioriteten vistnok at
tilkjeiide brugen som úkend heiti. vigg(r) i skipa heiti
antages af P. Jonsson, Aarb. f. 1886, s. 340, med urette for et
femininum (sml. Lex. poet. og munvig g s Dáins, Fms. Y
209) og skilles fra ordet vigg ’hest’. En anden enleddet
benævnelse for skib er drekij saa kaldet paa grund af
galeo-nens dragehovedform; i analogi hermed bruges ogsaa naftr
og ormr absolut om skib. Andre anvendelser af ormenavne
med eller uden tilföiet bestemmelsesled er som betegnelser
for sverd eller spyd; SnE. nævner blandt sverða heiti: yóinn,
fáfnir, ntåhpggr: sml. hertil Helg. Hjprv. 9: liggr með" egg j o \
Man erindre nemlig, at visse dyr fra urgammel tid er dyrkede som guddomme:
væderen som Heimdal (sml. dennes tilnavne Hallinskiåi og heimdali blandt
veclra heiti samt udtrykket ’Heimdalar sverå~ heitir höfuä?), galten som Frey
(srnl. Vaningi = Freyr og blandt galtar heiti, Freys gält Guttinbursti, Frey
som frugtbarhedens gud), björnen muligens som Thor (jvf. Bjprn som
Thors-navn), tranen som Höne (snil. langafotr og aurJconungr blandt Hönes tilnavne),
falken muligens som Freyja eller Frigg, etc. Ogsaa mennesker troedes at kunne
antage dyreskikkelse. Anföres kan ogsaa udtryk som göfugt dyr om Sigurd
Favnesbane i Sæm. Edda, hætt dyr om en letfærdig kvinde i SnE. II, 158,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
