Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Hj. Falk.
skillingr : skjalla - rgdd randa, hjprva}. Endelig var efter
de gamles forestilling guldet i særegen grad jætternes metal1).
Et andet hovedpunkt, hvor de gamle grammatikere
anvender homonymien til tolkning af kenninger, er ved
skald-skabets betegnelse som dværgenes skib 2). Her giver Snorre
tvende forklaringer, begge beroende paa homonymi.
Bra-garædur SnE. I, 218 siger: af þessu kpllum vér
skáldska-pinn .... farskost dverga, fyrir því at sá mJQÜr flutti þeim
fjprlausn ór skerinu. Skáldskaparmál SÉ. I, 252 leverer
folgende oplysning: enn er kalladr skáldskaprinn fár efra lið
dverganna: líft heitir p/, ok lið heitir skip; fyrir pví er
skáld-skapr kalladr skip dverga. Efter förstnævnte angivelse er
det altsaa ordet farskostr, hvorfra disse benævnelser er
udgaaede, idet dette enten kan betegne ’fartof (= farkosfr)
eller Vilkaar for overfart’, hvilket i tilfælde var mjödens
udlevering, eller - med en let overgang - mjöden selv. Efter
den anden fremstilling er det Kð1 ’öl’ og lið ’skib7, der - med
tilsidesættelse af vokalkvantiteten - i poesien kan
substitu-eres for hinanden og saaledes frembringe de nævnte
betegnelser; man fristes til at Spörge: hvorfor ikke ligesaagodt
medtage far ’skib’ og får ’nöd, ulykke, fordærv’ (sml. SE.
I, 544: far er ok tvíkennt etc.), hvilket giver ligesaa god
mening? Konsekvensen af denne fortolkning trækker
Eddu-brot SE. II, 428: da nemlig skaldskab kaldes Odins og
jætternes drik, maa det ogsaa per homonymiam kunne
benævnes Odins og jætternes skib, fölgelig læser vi: skáldskapr er
’) Brynjúlfsson söger i Annaler for nord. Oldk. f. 1852, s. 114-15 at
gjöre det sandsynligt, at de her behandlede omskrivninger skyldes en senere
tids misforstaaelse af ordet maZ, der her egentlig skal betegne ’metal, malm5
(biform me’il) og er bevaret i denne betydning i sammensætningerne måla-spjot
og måla-jårn. Til denne forklaring fæster jeg ingen lid.
2) dverga skip nævnes Skaldskap, kap. 3 blandt benævnelser for digtning;
skip dverga, SnE. I, 252. 2; fley bergsaxa SE. I, 248. 4 (Einarr skálaglam);
munvigg Dáins Fornm. V, 209. Derimod er vel i liði Dvalins, Vsp. 14, = i
Dvalins flok (anderledes Lex. poet.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
