Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Ebbe Hertzberg.
vulgaris), hvilken paa grund af sine blades graa underside i
enkelte norske og svenske dialekter heder "graabu, gråbo."
Han gjör i den anledning opmærksom paa det gamle
femininum "hæra", der dels betyder (haarets) graa farve, dels
konkret: graat haar; "hærbúa" og "grábúa" skulde fölgelig være
synonymer. Rigtigheden heraf turde det dog være
vanskeligt at overbevise sig om. En saadan fremhævelse af en
enkelt, speciel urt i en forbindelse som den her omhandlede
maatte ansees for lidet motiveret og for ikke at staa i
samklang med lovenes övrige maade at udtrykke sine
bestemmelser paa, medmindre der kunde angives nogen særskilt
grund for, at netop den i vedkommende sammenhæng var egnet
til typisk at tildrage sig opmærksomheden. Men det
skjön-nes ikke, at dette her er tilfældet med artemisia. Vistnok
stikker dens farvetone - den er bleggrön paa bladenes
overside, lysegraa paa deres underside - saavidt af fra græssets
friske grönne, at den, som nævnt, paa sine steder har faaet
navn af "graabu"; men denne omstændighed synes dog
ingenlunde at kunne være tilstrækkelig til at begrunde
anvisningen af den som udgangspunkt for maalinger i anledning af
et indtraadt elvebrud, hvilket danner emnet i det anförte
lovsted. Forudsa^tningen for en saadan benyttelse maatte
utvivlsomt være, at den saaledes fremhævede plante havde sit
voxe-sted ved elvebredder og bækkefar. Men med artemisia
vulgaris er netop det modsatte tilfældet. Den voxer paa tör
jord, ifölge Blytt (Norges Flora p. 378) "især nær beboede
steder, ved veie, i kanten af agre, paa torre bakker". Hermed
maa det erkjendes at være alt andet end sandsynligt, at der
i Frost. XIII 9 skulde sigtes til nævnte blomst. Og
hertil tror jeg at burde føie endnu en bemærkning: hvis der,
som Bugge vil, virkelig skulde være ment en væxt, hvis
navn ved at hentyde til dens graa farve, skulde supplere det
sideordnede udtryk "grönt græs", vilde det gamle lovsprog
neppe have undladt at benytte selve ordet "graa". Derved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
