Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 233
deles trange kaar" og gjengive dermed hovedtextens
(saavelsom dens kildes, Frost. II 27) "sitja i sults husi". "Sitja
grassetri" er altsaa ikke lovstedets oprindelige ordelag, men
er af afskriverne indsat for at udtrykke den samme tanke:
at være i stor forlegenhed. Billedet maa fölgelig være hentet
fra et andet Omraade. I norske oldskrifter kan udtrykket
blot sees at forekomme paa endnu et sied, Dipl. Norv. II
448, hvor det heder: "ei er þess at dylja, at hann biuggi þar
um þriu ár, seri hana (o: jördina) ok fjorda sat hann
gras-sætri". Dette sted forstaar Fritzner, omend under tvivl,
derhen, at vedkommende det 4:de aar ikke længer sad paa
gaar-den paa leilændingsVilkaar, men blot havde græsningsret for
sit kvæg. Denne opfattelse bestyrkes tilnærmelsesvis ved et
tilsvarende sted i den ældre Yestgötal. Tyveb. kap. 3, hvor
ordet "græssæti" bruges om den, der sidder paa en gaard uden
at have andel i dens drift. Men Fritzners mening turde
kunne stöttes ogsaa ad en anden vei. At den tidligere
leilænding det 4:de aar blev siddende under saa ugunstige
vil-kaar, som de antydede, kunde blot have sin grund i, at han
ingen anden gaard havde erholdt leiet paa
leilændingsbetin-gelser, at han med andre ord var, hvad de gamle love
betegne som "búslitsmadr" d. e. husvild. Men om en saadan
siger Frost. XIII l udtrykkelig, at han under den
forudsætning, at der ikke allerede er kommen en efterfölger efter
ham som leilænding paa den af ham hidtil drevne gaard ("at
utekinni jördu") skal have "fjordung (se.: jardar) til grass."
Den hidhorende bestemmelse lyder i sin helhed saaledes: "en
at utekinni jörðu á hann holf hús til sumarmála oc
fjordung til grass ef hann er búslitsmadr, en fjordung skal hann
leggia i tröd oc fiordung ór tröd ef vill med rug oc ef
ger-dir um, þá scal hann hafa allt um haust þó at hann fari af
jördunni; en ef eigi er gerdt um oc skal hann ecki hafa af
nema friólaun eina." Her har man vistnok villet opfatte det
förste "fiordung" som betegnende en fjerdedel af husene, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
