Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Iduns Æbler (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iduns Æbler. 41
Britomim, men i denne findes ikke det Sagntræk, som her
er omhandlet. Boron har sikkert kjendt adskillige franske
romantiske Fortællinger om Merlin, og fra en af disse maa
han have hentet Sagntrækket om Sværdproven *). Dette
Sagntræk har sandsynlig været kjendt hos Cymrerne længe
för Robert de Borons Tid. Det har tidligere sandsynlig havt
et mindre kirkeligt Præg og da selvfölgelig tillige större
Lighed med det nordiske Sagn. Det var vistnok i det cymriske
Sagn fra först af ikke Jesus Kristus, men en anden
overnaturlig Person, fra hvem Sværdet kom. Sigmund ligner
Artur bl. a. ogsaa deri, at han avler en Sön med sin egen
Söster **).
Det norröne og det cymriske Sagn om Sværdproven
viser Lighed med flere andre europæiske Fortællinger ***). Et
af dets Elementer synes at turde anerkjendes i den
græskromerske Fortælling om Theseus ****). Neptun og Ægeus
hvilte i samme Nat hos Æthra. Ægeus lagde sit Sværd
under en Sten og böd Æthra at sende ham Sonnen, naar denne
kunde löfte Stenen op og tage Faderens Sværd. Æthra födte
Theseus. Da han var voksen, fik han af Moderen vide, hvad
Ægeus havde sagt, tog Sværdet ud og drog til Ægeus i
Athen f).
*) Gaston Paris I S. XX.
**) Slægtskabet mellem Sagnet om Sigmunds Sværd og Sagnet om Arturs
Sværd er fremhævet af Liebrecht Germania XVI, 214, men ikke af Gaston Paris
i hans Udgave af Merlin.
***) A. Wesselofsky (Archiv für slav. Philologie II, 319 f.) sammenligner med
Fortællingen om Sværdet, som Sigmund faar, slaviske Sagn. Jfr. ogsaa Gaston
Paris anf. St.
****) Denne sammenlignes af Liebrecht anf. St.
f) Se bl. a. Hygin. Fab. 37 p. 68 ed. Schmidt. Stedet, hvor Sværdet
lægges, kaldes hos Pausanias Genethlion. Dette Navns Betydning kunde minde
om barnstokkr, men jeg finder her ingen historisk Sammenhæng. Meget nær
til dette Sagn om Theseus slutter sig Fortællingen om Våde og hans Sön Velent i
j?iar. s. Kap. 59 i Haandskrifterne AB samt senere optegnede nordiske Sagn
om Velent og hans Sön Vidrik, se f. Ex. Grundtvig Danm. gl. Folkeviser I, 424
b- 425 a b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
