Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Iduns Æbler (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iduns Æbler. 29
er af dem, som Idun har gjemt Jeg har i det foregaaende
vist, at de gyldne Æbler, som bydes en Kvinde for at vinde
hendes Elskov, paa Grund af Motivets egen Karakter maa
skyldes fremmed Indflydelse. Dette enkelte Motiv kunde let
skydes ind i en ældre nordisk Digtning. Moltke Moe har
allerede i Letterstedtske Tidskrift 1879 S. 285 f. med det
nævnte Motiv i Digtningen om Skirne og Gerd sammenlignet
Opfatningen af Æblet som et Elskovstegn hos de gamle
Hellener og Romere. Til Kjærlighedens Gudinde Aphrodite var
hos dem Æbler helligede, hvorved man vei fra först af,
ialfald tildels, har tænkt paa Kvæder *). I den gamle
hellenske og romerske Yerden troede man, at Æbler fremkaldte
Elskov. Yed at kaste et Æble til en Person erklærede man
denne sin Kjærlighed. Man skjænkede Æbler som Brudegaver,
trykkede den Elskede et Æble i Haanden.
Forestillinger og digteriske Motiver, som staa i Forbindelse
hermed, er i nyere Tid udbredte vidt over Europa. Det
tilkastede Æble er endnu hos Grækerne et Elskovstegn. Som
saadant forekommer det bl. a. i den græske, slaviske, nordiske
Folkedigtning. I Eventyret ’Trins Krebs" hos B. Schmidt
Griech. Märchen Nr. 9 og derefter hos Moltke Moe Letterst.
Tidskr. 1879 S. 281 if. kaster Eventyrets Helt ved en
Turnering först et Sölvæble, derpaa et Guldæble til sin Hustru.
I Eventyret Nr. 6 hos Hahn Griech. u. Alb. Märchen skal
hver af Kongsdötrene kaste et Guldæble paa den Månd, som
*) Det ligger as fjærnere her at tale om dudaim, der forekomme i l:ste
Mosebog Kap. 30, 14-16: Leas Sön Ruben finder dem paa Marken og giver
dem til sin Moder. Lea giver dem til Rachel, hvem Jakob elsker höiere, mod
at Jakob skal hvile hos hende en Nat. I Höisangen siges, at dudaim dufte og
at Elskeren gjemmer dem til sin Elskede. Dudaim, der efter sin etymologiske
Betydning betegne "de som vedkomme Elskov", er oftest blevet forklaret som
Frugten af Atropa Mandragora (Linné), hvis Rod paa Tydsk kaldes Alraun.
Denne Frugt, der paa Græsk betegnes som jufjAcc, er gul, duftende og spiselig, af
Störreise som et lidet Æg. I Orienten har man baade i’Fortid og Nutid
tillagt den en sövndyssende Kraft og Evne til at vække Elskov. Aphrodite fik
Tilnavnet Mctvdgayoghtg (Gesenius’s hebraiske Ordbog).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
