Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Iduns Æbler (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iduns Æbler. 23
der blinde og svide Högene, saa de maa lade sig fälde ned.
Handlingens enkelte Momenter er i den irske og i den
norröne Fortælling de samme, men de er ordnede forskjellig
i Handlingens Udvikling og forskjellig fordelte paa de
forskjellige Personer.
At der er historisk Sammenhæng mellem den irske og
den nordiske Portælling, synes mig ikke tvivlsomt. Uagtet
den irske foreligger i Optegnelser, der er mange
Aarhundreder senere end den Tid, fra hvilken vi kjende den
nordiske, mener jeg, at irske Sagn her har paavirket
nordiske og ikke omvendt, baade fordi Iduns Æbler i sig selv,
saaledes som jeg i det foregaaende har paavist, indeholde
Vidnesbyrd om, at det norröne Sagn skyldes fremmed
Indflydelse, og fordi den irske Fortælling ikke lader sig
losrive fra det græsk-romerske Sagn om Hesperidernes Æbler.
Det er egentlig kun det Afsnit af den nordiske Mythe,
der fortæller om hvorledes Loke rover Idun fra Jætten og
bringer hende til Gudernes Verden, som svarer til den irske
Fortælling og som tilligemed denne forudsætter den
græskromerske Mythe om at Hercules hos Atlas henter
Hesperidernes Æbler. Det er paa Grund af en i en Forsamling udtalt
Trusel med Döden, at Loke maa hente Idun og at
Tui-renns Sönner maa hente Hisbernas Æbler. Ogsaa Hercules
henter Æblerne nödtvungen. Den nordiske Mythe har intet,
der svarer til det Motiv, som den irske Fortælling har
tilfælles med den græsk-romerske, at Æblerne danner et Led
i en hel Række af vidunderlige Gjenstande, som det er
paalagt at hente. At den irske Fortællings Grif i den
nordiske er bleven til Ørn, stemmer vei overens med sydlandske
Forfatteres Skildring af Griffens Udseende, hvorefter den
har Hoved og Vinger som Ørnen. Efter de gamle
græskromerske Fortællinger vogtede Griffer Hyperboræernes Guld
og angreb dem, der vilde stjæle dette. Derfra kunde man
komme til ogsaa at lade Griffer, saaledes som i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
