Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Iduns Æbler (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Sophus Bugge.
I Jyske Lov, der blev udstedt af Yaldemar den anden
1241, nævnes i det ældste Haandskrift,
Flensborgerhaand-skriftet, der er fra Slutningen af 13:de Aarhundred,
Æblehaver, og Loven indeholder Straffebestemmelse mod den, som
bryder ind i anden Mands Abildgaard og stjæler Æbler. I den
Skaanske Lov (fra omkring 1210) kaldes et umyndigt Barn
"Æblebarn77, d. e. et Barn, som leger med Æble. Ogsaa her
maa vistnok tænkes paa dyrkede Æbler.
Dyrkningen af Frugttræer og Kunsten at forædle disse
udbredte sig fra Syden navnlig med Kristendommen.
Ve-nantius Fortunatus priser Æbletræer, som Kong Childebert
den förste (f 558) med egen Haand har podet. Karl den
store var en ivrig Befordrer af Havedyrkningen *). Yi tör
sikkert paastaa, at forædlede Æbler, der kunde fremkalde
Forestillinger som de, vi har fundet i de mythiske Sagn i
Norden, först dyrkedes i Klosterhaverne. Abbed Yilhelm,
der 1165 var indkaldt til Danmark fra Paris, forskrev
Planter, Rödder og Podekviste (arborum surculosj **), og
Klosteret Æbleholt (ved det nuværende Fredriksborg),
hvorhen han flyttede 1177, fik sandsynlig sit Navn af den af
ham indförte Frugtavl. Ligeledes er i Norge Havedyrkning
i egentlig Forstand ikke bleven almindelig för efter
Klostrenes Oprettelse. Æbleavlen i Hardanger er at tilskrive
den Indflydelse, Munkene i Lysekloster udövede ***). Fra
Slutten af 13:de Aarhundred af omtales i Norge
Æblehaver oftere.
til dyrkede eller vilde Æbler. Det kan ikke, som man har ment, betyde
"Æblestilk", men mulig enten, som Prof. O. Rygh formoder, "en Stang, der
anbringes som Stötte under Æblegrene" eller ogsaa "en Stang, hvormed man
slaar Æblerne ned, naar de hostes". Tilnavnet synes at være en figurlig
Betegnelse for en lang tynd Månd. Jfr. Tilnavnet Mostrstpng.
*) Schübeler S. 466.
**) Ser. r. Dän. VI, 75.
***) Lange Norske Klostres Hist. S. 255-257.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
