Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Iduns Æbler (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Petersen har udmalet for os, er fuldstændig uhistorisk. Der er
al Grund til at tro, at Danmark i Hedendommen slet ikke
har havt Haver med forædlede, söde, saftfulde, gulkindede
Æbler, der kunde fremkalde Forestillingen om Æbler hvis
Saft gav Mennesker og Guder evig Ungdom, om gyldne
Æbler som Elskeren skjænkede sin Elskede, om Æbler som
gjorde den ufrugtbare frugtbar. Det samme gjælder Norge.
Der er al Grund til at antage, at der i Slutningen af
Hedendommen, da de mythiske norröne Sagn tale om
foryngende, gyldne, frugtbargjörende Æbler, ikke fandtes
andre Æbletræer i Norden end de vilde. Disses Frugter med
sin sure snærpende Smag, ofte endog uspiselige for
Mennesker, kunde umulig fremkalde mythiske Forestillinger som
de nævnte [1]. Der findes nordiske Stedsnavne dannede af
apaldr Æbletræ, som efter al Sandsynlighed er fra hedensk
Tid. Saaledes Abildsö ved Christiania, skrevet i Röde Bog
S. 248 Apaldasin, S. 284 Appaldasyn af *Apaldrsyn,
*Apaldrsvin, d. e. en Gaard, hvor der vokser et (fremtrædende)
Æbletræ; thi Gaardnavne sammensatte med vin kan, da
saadanne ei findes paa Island, ikke antages at være fra kristelig
Tid. Men i saa gamle Stedsnavne maa apaldr nödvendig
betegne et vildt Æbletræ.
Æbler omtales i Frostatingsloven. Denne er i den os
foreliggende Form sandsynlig fra Aar 1244 [2]; men det
lader sig ikke afgjöre, naar den Lovbestemmelse, hvorom her
handles, först er kommen ind i Loven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
