Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominale stammbildungslehre der altgermanichen dialecte von Friederich Kluge, Halle 1886 (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
§ 21. Angaaende arfuni og sifuni se nu Sievers Beitr.
XII, 1771.
§ 24. Bemerkningen "häufig verbindet sich das gefühl
des bedauernswerten oder verächtlichen mit diesen (inga-)
bildungen" stemmer ganske vist for tilfælde som flýming i
sammenligning med flyma, yrming: earm etc.; derimod udviser
oldn. afledninger som vitringr, spekingr, mildingr etc. en
stigning af ros: forklaringen ligger deri, at man har med en
intensivdannelse at gjøre.
§ 27. Bugge Arkiv u, 224 identificerer oldn. foringi med
got. faura-gaggja, ågs. fore-genga, unningi med oht. und-gengio,
væringi med ågs. wær-genga, og formoder i ofringi et ældre
*ofr-gengi, i brautingi et *braut-gengi; om erfingi staar for
*erfi-gengi (jvf. arf-gengr) er uvist; heifingi (ulv) maaske for
*heif-gengi (jvf. ågs. hæf-stapa). Det forekommer mig sandsynligt,
at disse composita har dannet udgangspunktet for den kun i
oldnorsk repræsenterende kategori af personbetegnelser paa
-ingj an, idet jeg forklarer udvidelsen af suffixet -ingr til -in ff i
(cf. t. ex. leysingr og leysingi) som en attraction til førstnævnte
dannelser.
§ 29. Slutningsbemerkningen, at de oldn. nom.-agent,
paa -uf r "meist nur als götternamen oder als Spottnamen
bekannt sind" holder ikko stik. Sanledes anvendes i den oldn.
poesi beifufr, bynnufr? forfufr, frymufr, freistufr, geigufr,
glgtuþr, gfyfufr, gtøjufr, grgndufr, hgtujir, hryndufr, hug puf r,
hvgtufr etc. i omskrivninger for månd, uden at nogen
nedsættende bibetydning kan paavises.
§ 38. Oldn. svárr Svigerfader’ forekommer, mig bekjendt,
ikke. Istedetfor hamhleypja er hamhleypa at læse.
§ 42. forynja hører, som vi i et excurs skal søge at vise,
oprindelig ikke herhen.
§ 55. unglingr er ikke oldnorsk, men nyislandsk.
§ 66. Der gives dog to ordkategorier, hvori
kollektiv-suffixet ja existerer i levende brug uden at have et præfigeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
