Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nominale stammbildungslehre der altgermanichen dialecte von Friederich Kluge, Halle 1886 (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
noget vilkaarlig. Udtrykket er sædvanlig klart og
terminologien koncis; dog turde det have været en fordel, om der
var distingveret mellem nomina agentis i strengere forstand
og denomiiiale personbetegnelser. Spredt over hele værket
findes en fylde af nye Synsmaader og sammenstillinger, som
ikke kan undlade at virke vækkende og befrugtende paa
enhver læser.
Vi skal i det følgende levere et antal dels supplerende
dels kritiske notitser, der alle har den nordiske del til
umiddelbart objekt. For om muligt end mere at fremme den
overordentlig nyttige bogs brugbarhed, har jeg ikke villet
undlade at antegne adskilligt herhen hørende, som kan
antages i Norden at være vei kjendte ting, naar herover
andetsteds uklarhed synes at herske.
Saaledes med det vigtige Spørsmaal om vokaludstødelse
og vokaludfoldelse inden nordisk. § 195 siger Kluge, at
oldn. digr 7? wegen" got. digrei er at ansætte som oprindelig
dannet uden middelvokal, medens forholdet aabenbart er det,
at ordet beviser for sig alene ligesaagodt som t. ex. got. f ågr s:
ti hvorfra vil man inden adjektivernes kreds hente exempler
paa en lignende synkope?1 I ethvert fald tør ikke Ur gr
anføres, der § 207 identificeres med oht. bing (lat. ferax): ordet
er, som betydningen (velhjulpen) viser, bahuvrihi- adjektiv
til bjQrg hjælp. § 188 heder det, at "die aussergotischen
dia-lekte zwischen l und auslautender konsonanz vokalentfaltung
lieben". Den sla^s sekundærvokaler - ti saadanne menes
dog - kjender det oldnorske litterære sprog ikke. Man
mindes her om, at Kluge Etym. Wörtrb. under artiklen eber
antager muligheden af, at oldn. jyfurr i got. kan have havt
formen *ibrus.2
1 Vi ser bort fra det enestaaende margr.
8 Medens den germ. grundform for j p fur r (oht. ebur] er *ébura-, tror
jeg nu, at bjórr (oht. bibar) snarere stammer fra germ. *bébru-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
