Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om norske dobbeltformer (Aug. Western)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
I enkelte hyppig brugte ord og forbindelser har, som
ovenfor nævnt, den lydret udviklede form trængt igjennem,
saaledes: at dras (o: drages) med noget, i bet. være plaget,
overhængt af -; der sies så meget; når ti eksemplarer tas
på engang -; i en flyende fart; han blev flyende sint; få
noget til giende(s)] i enkelte tilfælder er der naturligvis
også vaklen.
II. Ord brugte i figurlig betydning eller höiere stil.
Disse to - figurlig betydning og anvendelse i höiere stil -
bör ikke skilles ad, da den förste vistnok er udgåt af den
sidste. Jeg mener nemlig, som ovenfor nævnt, at man her
ikke udelukkende eller endog hovedsagelig har med
indflydelse fra skriftsproget at gjöre, uagtet det naturligvis ikke
gar an at fraskrive dette enhver indflydelse, da det ialfald
har frembudt den "höitidelige" form til antagelse, men at
det først og fremst er betydningen, hensynet til
forståeligheden1 og i det hele det billede, man har ønsket at
fremkalde hos tilhøreren, der er det afgjørende. Når et ord
skulde bruges i höitideligere stil, har man - ubevidst - ikke
fundet sig tilfreds med den form, det havde i dagligtalen,
da denne ledede tanken hen på noget materielt eller
hverdagsligt, og derfor for at undgå dette grebet til den udvei
at gi ordet en anden form. At man da har valgt
skriftsprogs-formen er kun at anse for naturligt. Dette i
forbindelse med stilartens sjældnere forekomst har så bidraget til
til at forbinde en afvigende betydning med den afvigende
form. Hvorledes det gar til, at et forresten almindeligt ord på
grund af stilarten kan anta en egen form og beholde denne
i figurlig betydning, kan man se den dag idag ved visse ord.
Medens det således i daglig tale altid heder gråte, hvad
grater du for? så vilde det ikke falde nogen prest ind fra
1 Se herom også Jespersens ovfr. nævnte afhandling s. 223.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
