Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bemærkninger til norröne Digte, forts. (Sophus Bugge) - - V. En Þórðr Sjáreksson tillagt Halvstrophe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
337
Jeg forstaar altsaa Digterens Skildring saaledes: Der
begynder en slem Strøm. Hvor Havkværnen udenfor Øern
omdreies, falde de brusende Styrtsøer mørke som Blod.
Halvstrophen tillægges i det af Björn á Skarðsá skrevne
Haandskrift Pórðr Sjáreksson. Muliglieden af, at dette kan
være rigtigt, tør jeg vistnok ikke benegte, men intet ellers
synes mig at tale derfor. En i Snorra Edda (ed. AM. I, 442)
anført Strophe af Þórðr Sjáreksson skildrer vistnok en Seilas
langs Norges Kyst; men med denne Strophe kan den her
behandlede Halvstrophe ikke høre nær sammen, da hin har
Verberne i Præteritum, denne derimod i Præsens.
Vigfusson tillægger derimod Snæbjörn de her behandlede
Vers, uden at sige noget om, at Haandskriftet har et andet
Forfatternavn. Og Halvstrophens hele Udtryksmaade synes
mig at tale for, at den hører til samme Digt som den hele
og den halve Strophe af Snæbjörn, der anføres i Snorra Edda
og hvori Havets Oprør skildres. Disse har Verbalformerne i
Præsens ligesom den her behandlede Halvstrophe. Ligesom i
denne tales der hos Snæbjörn om Havets Kværn, til hvilken
intet andet i dróttkvætt digtet Vers hentyder.
Sammensætningen eymylver stemmer i første Led overens
med Snæbjörns eylúðr. Baade i Jen her omhandlede
Halvstrophe og i Snæbjörns Vers er Tale om Havets Möer.
Digteren Snæbjörn er vistnok, som Vigfusson mener,
samme Mand, som den i Landn. II, 30 (Ísl. s. I, 151-154)
omtalte Snæbjörn galti, der omkring 980 seilede ud for at søge
Gunnbjørnsskjær og som kom til et Land ved Nordishavet.
Pórðr Sjáreksson levede noget senere, i første Halvdel af
11te Aarhundred. Man kunde sige, at et saa antikt Udtryk
som mylver snarere taler for, at det Digt, hvori det
forekommer, er fra 10de Aarhundred. Men liden Vægt vilde et
saadant Argument have. Man kunde ogsaa finde det mindre
sandsynligt, at Pórðr Sjáreksson skulde have tilladt sig at
bruge Formen raut for hraut.
Arkiv for nordisk Filologi III. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
