Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
bon, bon: bôn-lefô, -orð, -ríki; bon bruges kun om bøn
til Gud, især i senere hskrr.: bon-heyrðr, -rækinn, -hus, men
ogsaa bon-hus.
sjön, syn: sjôn-hagr, -hannr ei. -hannarr, -kending, -henni,
-hverfiligr, -hverfing, -lauss, -leysi; ingen sammensætning medsyn-.
Ijôðr, /yðr: som simplex er Ijôðr en sjelden form,
anderledes i comp.: Forsaringen Uuß-riü o: Ijôð-rétti; Sæm. E.
Ijcfö-heimr Grógaldr; desuden: Ijôð-framaðr,- -megir, -biskup-,
lý§-kun i senere verker: lyfi-biskup, -maðr, -mannligr, -menni,
-skyldr, -skyldugr, -skylda, -skyldi, -skærr.
skuld, skyld: skuld-binda, -fastr, -festa, -festi, -gefa, -gengr,
-lauss, -leikr, -seigr, -skeyta, -sJceyting, -värr; mod: sJcyld-leiJci
(senere form end sJculd-leiJcr), -bundinn (en gang), -semi (en
gang i N". G. L.).
Man finder altsaa her en fuldstændig bekræftelse paa?
hvad ovenfor er deduceret, der formentlig herved tør
betragtes som fastslaaet. Man tør vistnok ogsaa herfra med
nogenlunde sikkerhed slutte tilbage til de oprindelige
omlyds-forholde i simplicia.
I den nærmeste forbindelse med accenten staar ogsaa
synkopen af de ubetonede mellemvocaler. Men der har,
efter min mening, ogsaa været en anden aarsag medvirkende
til at frembringe dette fænomen, nemlig tendensen til at
uniformere stavelsetallet i de oprindelige trestavede nomina, der
ved endevocalernes bortfald i enkelte casus var blevne
tostavede ; herved og kun herved forklares contractionens tidligere
indtrædelse ved ord, hvor endevocalen apokoperes og der
altsaa opstaar en vexel mellem sammendragne og
usammen-dragne former inden samme paradigma, end i ord uden denne
vexel, en kronologisk forskjel, der tydeligst sees ved forholdet
til i-omlyden, idet i nomina af førstnævnte art mellemlydende
i altid (trods Sievers) udfalder uden omlyd (spurn, njôsri),
medens det i de sidstnævnte altid virker samme efter lang
rodstavelse (bernsJca-danska).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
