Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om apokope og synkope og deres forhold til brydningen (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
Tirgerm. form af gjgf i composition er geba- fremgaar nemlig
saavel af goth. som af den af Brugman i Curtius’ stud. IX, 324
og 364 fremstillede ursproglige lov for sammensætning (som
for afledning), hvorefter ord med sterk og svag stammeform
her regelmæssig optræder i den sidste eller vocativs förrn,
der i o-declinationen viser vocaltrinnet a, = germ. a (cf. gr.
W^ya), og at forklare gjaf- som beroende paa formoverførelse
synes mig en mislig udvei, naar det gjælder en saa
gjennemgribende omformning af en hel ordklasse. Ved de rene
a-stammer sees i oldn. ingen forskjel mellem ord med lang
og kort rodstavelse; den germ. lov for biaccenten har her
ikke afsat noget synligt spor, saaledes som i oht., hvor i
compositas første led vokalen a ofte findes bevaret efter kort
rodstavelse, mcrn omtrent aldrig efter lang: taga-stern,
wera-gelt, gota-webbi, gote-wuoto, hove-stat, tvege-fart, grabe-Ms,
grase-gruoni, wero-dheota, mano-houbit, spilo-gern etc., men:
boum-garto, muot-willo, rant-bouc, stanc-tvurø, bluot-renki, lant-thiot etc.
Anderledes ved ^-stammerne (og vø-stammerne i comp.). Disse
viser i compositionen altid tø-omlyd: feøð-, dggg-, kjgt-, hyg g-,
mjQl-, WIQT-, smjgr-; sgng-, r^’fc-, frgng-, gng-, medens denne ved
^-stammerne kun indtræder i kortstavede ord; dette forhold
viser, at ifald den af Hoffory Arkiv II, 1. s. 50 og 55
fremsatte theori om v’eis vocalisation overhovedet holder stik,
kan samme ialfald først have fundet sted, efterat det opr. u
var bortfaldt i langstavede ord i comp. (sml. ogsaa navne som
Btfåvarr, Bybvildr, Moveið). I ord, hvor der foran v gaar en
vocal, viser der sig en forskjellighed i behandlingen af
halv-vocalen, eftersom ordet er kort eller langt, idet nemlig den
thematiske vocal i sidste tilfælde sees at være bortfaldt paa
en tid, da v i udlyden og foran consonant vocaliseredes (cf.
spjô = goth. spaiv, hjól < *hehvla, hévlä), i første tilfælde
derimod paa en tid, da det i denne stilling bortfaldt med
erstatningsforlængelse; i comp. viser lang- og kortstavede
;samme forhold, idet udlydsvokalen her holdt sig længere end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
