Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Svenska språkets ljudlära och beteckningslära jämte en afhandling om Aksent af J. A. Lyttkens och F. A. Wulff (Aug. Western)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281
den følgende vokallyd allerede under h-lydens frembringelse, således
at denne far en modifikation for hver vokallyd, hvilket med andre
ord vil sige, at tegnet h ikke betegner en enkelt, bestemt lyd,
men en tonløs vokal med samme artikulationsform som den
efterfølgende tonende, altså f. eks. ha = tonløst a .+. tonende a osv.
(jfr. min Englische Lautlehre § 50). Når derfor forff. samtidig
siger, at den svage resonanstone, som altid høres i mundhulen,
hører til vokalstillingen, ikke til h-lyden, så er dette en adskillelse
af en lyd og dens artikulationsform, som er utilstedelig; enhver lyd
beror jo på en vis artikulationsform, og når derfor munden ved
enhver h-lyd indtager en bestemt form, så far man sige, at dette
virkelig er h-lydens artikulationsform og ikke den efterfølgende
vokals J. Nu er det vistnok så, at benævnelsen "tonløs vokal"
for-såvidt er et uheldigt udtryk, som man ved "vokal" er vant til at
forstå en lyd, hvis egentlige kj endemerke netop er stemme alene,
og det er derfor et spørsmål, om man ikke helt burde opgive
benævnelserne "vokal" og "konsonant" og f. eks. med Techmer
kalde dem "Mundøffiier" og "Mundschliesser", navne, som man må
indrømme er ganske betegnende.
Forfatternes selvstændighed kommer måske mest tilsyne ved
deres inddeling af vokalerne, idet de opstiller et fuldstændig nyt
vokalskema, der adskiller sig såvel fra den tyske trekant som den
engelske firkant. Vokalerne inddeles først efter tungens og
læbernes bevægelser i 3 grupper, hver med en hovedserie og to biserier;
hver serie har igjen forskjellige trin efter artikulationens grad
(o: tungens afstand fra ganen og læberundingens styrke). Til første
gruppe henføres de vokaler, som har konstant læbestilling, men
foranderlig tungestilling, f. eks. kort sv, a, æ, e, i; til anden gruppe
de, som både har foranderlig læbestilling og tunge stilling, f. eks.
æ, ö, ø, y; til tredje gruppe endelig de, hvis tungestilling er
"jäm-førelsevis" konstant, men hvis læbestilling er foranderlig, f. eks.
langt sv. a, ä, o.
Uagtet dette vokalsystem vidner om en særdeles nøiagtig
analyse af de enkelte vokallyd, maa jeg dog sige, at jeg ikke er bleven
1 Forholdet er ikke ganske det samme som f. eks. ved scft-lydene,
der ofte labialiseres foran en følg. "rund" vokal; ti sch har en af
den følg. vokal fuldstændig uafhængig artikulationsform, hvilket h
ikke har; men selv ved sch får man sige, at labialisationen, om den
end er fremkaldt af den følg- vokal, dog virkelig hører til sch, ikke
til den følg. lyd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
