Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Die älteren nordischen runeninschriften. Eine sprachwissenschaftliche Untersuchung von Fritz Burg (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
tion?1 rimeligvis staar hariso for harjiso, altsaa rent gransk form,
en antagelse, der ikke kan forekomme dristig, naar hensyn tages
til, at, tydforbindelsen ji ellers aldrig forekommer udtrykt i disse
indskrifter, og til det overmaade nærliggende i den supponerede
betegnelse; harjiso vilde give Bugges form Hersa, som *maujilon
giver meyla; det eruliske navn hariso forholder sig da til oldn.
hers- som got. mavilö til oldn. meyla; paa samme maade er da
runeindskrifternes har i-, kuni- grafiske betegnelser for harji-, kunji:
kun de sidste former forklarer oldn. Aer-, kyn-. S. 511: formen
ána er ikke saa ganske hypotetisk som forf. tror, men uddragen
af det sammensatte ord åna-sott languor ex senio contractus Yngl.
29, 1. (Egilsson Lex. poet.). S. 126 slutter forf. sig uden
bemerk-ning til Piehis forsøg paa at forklare første led i oldn. rfåu-nautr
etc. som formelle (o: ved analogi opstaaede) gen. sing, af feminine
n-stammer; det kan dog ikke nægtes, synes os, at der er noget
overordentlig besynderligt i dette, at en analogidannelse, hvorpaa
der i det ældre oldn. sprog kun kan anføres faa og usikre
exempler2, netop i sammensætninger med -nautr omtrent ganske skulde
have fortrængt ældre former (cf. bekkju-, bifåu-, kaupu-, Iggu-, rnalu-,
mytu-, rfåu-, sessu-, skuldu-, sgku-, Jingu-nautr o. fl.); skulde det
ikke her ligge adskilligt nærmere at forklare w7 et af oprindeligt g a- ?
det er en bekjendt sag, at g hyppig udstødes i anlyden af sidste
kompositionsled; dette bortfald synes med former som Awair (auaiR)
og Rofuisl, - hvorom se Bugge, Arkiv u, 224 og Noreen, Arkiv
III, 29, - som rettesnor rettelig at burde forklares som formidlet
1 At forklare denne förrn af subst. her sir lader sig nemlig ikke
begrunde ved anførelse af klæo-får, erind-reki, myr-lendr (hirÖ-Ugr Ståt.
281 for hirOi-ligr): TdæO- hører udentvivl til et svagt *kloða, hvoraf
forekommer gen. pl. kl&ðna (3 gange; se Vigf.); erind- tør muligens
sammen med ågs. ærend-, got. aglait-, o. fl. tyde paa et fællesgerm.
bortfald af udlydende i i trestavelsesord i komposition; myr- (ved
siden af myri-) er vistnok en nydannelse efter nom. myrr; det samme
er tilfældet med ey r-skår Atlakv. 32, ifald Bugges forklaring af ordet
er den rette; andre undtagelser fra den lov, der til et subst. hersir
kræver en form hersi- i komp., kjender jeg ikke.
2 sgku-dolgr (= saka-dolgr) t. ex. kan jo være dannet efter det synonyme
sgTcu-nautr; ligesaa fyru-maår, -Jcona efter fgru-nautr, eller maaske
snarere for fgrul- (med ’anlehnung’ til fgru-nautr), hvortil den
foragtelige betydning, ordene sædvanlig har (mods. far-maðr, *~kona\
nærmest henviser (cf. oht. falti(l)-tura, ågs. Æ0e(l)-redj oldn. Jcnyti(l)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
