Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: Fornsögur Suðrlanda, utgifna af Gustaf Cederschiöld (P. Groth)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Ogsaa i fremstillingsmaaden bærer sagaen et rent nordisk
præg. Dette forhold udvikles nærmere XCVm-CII.
Magus saga er bevaret i 32 Haandskrifter eller fragmenter af
saadanne.
Disse Haandskrifter er af udgiveren blevne inddelte efter 2
forskellige principer, udvidelse ved "þættir" og selve tekstens
større eller mindre kortfattethed.
Alle membraner, med undtagelse af det af udgiveren som A
betegnede (AM 580 B, 4to)? har sagaen udvidet med þættir, som
tildels staar i et meget løst forhold til selve fortællingen; særlig
er det som F betegnede Haandskrift (AM 152 fol., udg. af Pórðarson,
Købhvn. 1858) rigt paa þættir. En nærmere gennemgaaelse af disse
leverer udgiveren pag. CV-CXIV. Det viser sig ved denne
gennemgaaelse, at de ikke oprindelig Har Hørt til sagaen, men
sandsynligvis til forskjellige tider er blevne forenede med den.
Redaktionen A er altsaa den ældste; herfor taler ogsaa den
omstændighed, at den findes i en membran, som er skrevet omtrent et
aar-Hundrede tidligere end nogen af de andre Codices.
Dog Har heller ikke A holdt sig ganske fri for þættir. Som
en saadan maa nemlig regnes den ovenfor omtalte indledning, der
staar i et meget løst forhold til den egentlige saga. Et positivt
bevis for, at indledningen oprindelig har været adskilt fra sagaen,
ser udgiveren (CXV, f.) i den omstændighed, at to Haandskrifter
giver den første en egen afslutning, der efter Hr. Cederschiölds
mening er den oprindelige þáttafslutning, der er beholdt. Det
synes imidlertid, som om dette bevis ikke er bindende. Det er
ligesaa rimeligt, at vedkommende bearbeidere, der har følt
indledningens selvstændige stilling, har tilføiet denne afslutning.
Med hensyn til selve tekstens behandling har man to
redaktioner, en kortere, der repræsenteres af A, en længere, hvis
repræsentant er E. Til den første slutter sig de fleste af de bevarede
membraner. Pag. CXVIII-CXXIV anstiller udgiveren en
sammenligning mellem de to redaktioner; det viser sig ogsaa her, at
A er den oprindelige, medens F er udvidet. Denne udvidelse
anderledes farvede ellihamr, og naar man saa sammenholder dette
udtryk med det i Magus saga forekommende ellibelgr, saa synes
netop valget af de forskellige udtryk med samme betydning at
vise, at vi Her har at gøre med en Hos vore forfædre gængs
forestilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
