- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tredie Bind. 1886 /
128

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Betydningen af "Eyktarstaðr (Gustav Storm)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

128

baade fordi Dagens Inddeling var baseret derpaa, og for
Søfolkenes Vedkommende ogsaa af andre Grunde.

Naar nu ifølge den gamle Beretning i Flatøbogen
Grønlænderne i Vinland fandt, at Solen paa den korteste Dag "havde
Dagmaalastad og Eyktarstad", saa betyder dette ikke, at Solen
var synlig til visse Klokke si et, thi de savnede Midler til at
bestemme Klokkeslettet efter vor Opfatning af Ordet, men det
betyder, at den var synlig i visse horizontale Retninger, som de
havde Øvelse i at bedømme. Hvilke disse Retninger var, maa da
findes paa anden Maade. Da Ordene "sól hafði eyktarstað" etc.
vel ikke kan betyde andet end, at Solen var synlig, altsaa befandt
sig i eller over Horizonten i disse Retninger, saa kan Stedets
geografiske Bredde ikke bestemmes anderledes end, at man kan
unde en Grændse, nordenfor hvilken Observationen ikke
kan være taget.

Af de mig forelagte Steder i de gamle Skrifter er der kun
eet, som giver en utvetydig Forklaring af, hvad Eyktarstaðr er;
jeg gaar derved ud fra, at Eyktarstaðr er Solens Retning paa det
efter Aarstiden lidt variable Tidspunkt, som kaldtes Eykt, noget
hvorom der vei heller ikke kan tvivles. Ordene, som findes i den
gamle islandske Kristenret, lyder saa: þá er eykt er út suðrs
ætt er deílld i þriðiunga. oc hefir sólin gengna II
hluti enn ein óg en ginn. Da Utsudrs-ætt er den Octant af
Horizonten, som har SV i Midten, altsaa mellem 22.5 ° og 67.5 °
Azimut, saa bliver Eyktarstaðr i Retningen 22.5 ° -f- f. 45 ° =
52.5 ° fra Syd mod Vest. Beregnes den Bredde, hvor Solen gaar
ned i denne Retning paa den korteste Dag (i det Ilte
Aarhundrede), saa finder man

49° 55’.
Her e 11 e r sydligere maa altsaa Iagttagelsen være gjort.

Stedet i Edda, hvor der siges, at Vinteren begynder naar
Solen gaar ned i Eyktarstaðr, vilde kunne tjene til Bestemmelse
af Retningen, ifald man vidste, at der menes den kalendariske
Vinter; dog vilde Bestemmelsen kun blive omtrentlig, da første
Vinterdag havde et Spatium af 7 Dage at løbe paa; men da der
kort efter siges, at Sommeren begynder med Faredagene, som
indtraf i Slutningen af Mai, medens den kalendariske Sommer begyndte
i April, saa er det aabenbart, at Sommer og Vinter her kun
nævnes i klimatisk Henseende. Med den tidligere fundne Værdi af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1886/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free