Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biskop Isleifs Krønike (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Dygtighed; ikke mindst mærkeligt er det, at Forfatteren ved
Valget mellem Snorres og Fagrskinnas Beretning om Magnus
den godes Begravelse har foretrukket Fagrskinnas, hvorefter han
(S. 40435) "blev begravet i St. Olafs Kirke nedenfor Koret«
(o: Høikoret), hvilket synes at røbe særskilt Kjendskab til Kong
Magnus’s Begravelsesplads i Kristkirken. Ligeledes sees det, at
Forfatteren har været godt kjendt i norske Lokaliteter, altid
rigtigt adskiller Landets Hoveddele og leilighedsvis tilføier
geografiske Oplysninger f. Ex. at det søndenfjeldske Norge begynder
,/ra Lindesnes" (42916), at Hvaløerne ligger »i Borgesyssel"
(43513) og navnlig at Holms Kloster "ligger der hart hoss (o:
ved Trondhjem) paa en befløden öö" (4351). Man kan derfor
vanskelig værge sig for at tænke paa, at dengang Christiern
Pedersen samlede til Danmarks Historie, sad paa Nidaros
Erke-bispestol en dansk Månd, Erik Valkendorf\ som havde
humanistisk Dannelse, varmt interesserede sig for dansk Historie og
tillige stod i literært Forhold til Christiern Pedersen, idet han
har deltaget i Omkostningen ved Trykningen af hans latinske
Saxo1; det ligger i Virkeligheden nær at formode, at Erkebispen
enten selv eller ved en Hjælper har ladet besørge en Udskrift
af de Dele af Norges Kongesagaer, som vedrører Danmarks
Historie. Man kunde muligens herimod indvende, at de tre
norske Sagahaandskrifter synes alle at have havt sit Hjem paa
Vestlandet (Bergen?); men vi vide jo, at Erkebiskop Erik var
godt kjendt i Bergen, saa at han godt kunde her have opspurgt
de omtalte Sagahaandskrifter. Man træffer endog paa hans Tid
en Bergensk Geistlig, hvis Kyndighed i norsk Historie
udtrykkelig fremhæves, den senere Biskop Olav Thorkelssøn (f 1535)2,
1 Brandt, anf. Skrift, S. 417.
2 Norske Saml, 8° I, 3. Naar Prof. Daae i Norsk Historisk Tidsskrift
(III, 291) har stillet denne Efterretning sammen med at der mellem
Lyskanders forlængst forsvundne Samlinger ogsaa nævnes en "Extract
af den gammel Norske Krønike, som Biskop Oluf skrevet haver,"
kan nu oplyses, at Oluf her er Skrivfeil for Isleif. Jfr. Birket Smith,
Kjøbenhavns Universitetsbibliothek før 1728 Side 1461.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
