Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egils-saga's Forhold til Kongesagaen (G. A. Gjessing)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
nerne i Danmark og sætte Danmarkstoget i Förbindelse med
Egils Vermlandsferd.
Endelig er der den tredje Mulighed: at begge har havt for
sig en ældre Kilde, der uden udtrykkeligere Tidsangivelser kun
har nævnt: Adalsteins Død og Jatmunds Regjering - Eriks Fald
- Gunhildsønnernes Hentyen til Danmark - Danmarkstoget -
Tryggves Indsættelse. Disse Momenter har da hver sat i
Forbindelse med sit særegne Sagastof: Egs. med sin Tradition om
Arinbjørn og Egils Vermlandsferd - Hkr. med sit Laan paa
Stedet fra Orkn.’s.
At ialfald Egs. støtter sig her til Kongesagaen tør sluttes af
dens for dens eget Indhold ligegyldige Bemærkning om Adalstein
og Jatmund, der maa være tilfældigt eller idetmindste noget
overflødigt flydt ind med fra Kongesagaen (Hkr. p. 85. Fsk. p.
16). Til denne ældre Kongesagas Text maa da ogsaa uden
nærmere Tidsangivelse have hørt en Bemærkning om Ragnhild
Eriks-datters Giftermaal paa Orknöerne.
Egs. C. 73 p. 174 kunde i sin Fremstilling af Vermlands
Forhold til de norske Konger, naar der siges: "ok höfðu þeir
allir langfeðgar ráðit fyrir Vermalandi ok tekit skatta af, en setta
menn yfir til landsgæzlu", synes at staa i Strid med Hkr. p. 41.
Ys. C. 54: þá hvarf ök undan þeim Guðröðarsonum Vermaland,
ok snerust þeir þá at skattgjöfum til Svíakonungs"; men dels
erkjender jo ogsaa Egs. Vermlands tidligere Frafald (Haraldr
konungr hinn hárfagri hafði lágt undir sik austr Vermaland.
Hann hafði þá ríki austr til Vænis =f= Hkr. p. 61. Har. s. harf.
C. 18), dels antyder paa den anden Side Hkr. p. 59 under
Haralds Østertog med sin indflettede Bemerkning: "Áki bóndi hafði
fyrr verit maðr Hálfdanar svarta", at Norgeskongerne fremdeles
i Mellemtiden havde søgt at gjøre sin Høihed over Landskabet
gjældende. Egs.’s Fremstilling maa derfor vei siges i sine
Hovedtræk at kunne forliges med Hkr.’s forsaavidt, at Vermland for
dem begge staar som et omstridt Grændselandskab.
Derimod maa Egs. med Hensyn til Haralds Underlæggelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
