Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egils-saga's Forhold til Kongesagaen (G. A. Gjessing)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
ðist hann við þá konunga, er næstir váru, ok sigraði þá, ok eru
þar langar frásagnir", stemmende nærmest med Ågr. 2: at "hann
helt orrosto viþ næsta konunga oc sigraþi alla", hvad rimeligvis
er Uddrag af beslægtet Kilde (Cf. Kngs. Fremv. I p. 60. i).
Egs.’s Tillæg: "ok eru þar langar frásagnir" tyder bestemt
hen paa, at Egs. her lader sig nøie med Uddrag af en
udførligere Kilde, og som saadan synes da den detaillerede Fremstilling
i Upph. og Hkr. at passe, hvormed Egs.’s følgende saa nøie
stemmer. At Egs. her laaner af Kongesagaen, ikke omvendt (Hkr.
af Egs. G. Storm, Snorres Historieskrivning), synes tydeligt at
fremgaa af, at Egs. kun indholdsvis refererer, hvad Hkr. (Upph.)
fortæller udførligt om Erobringen af de indre Landsdele i Capp.
l, 2 og 5, og først begynder udførlig Fremstilling ved Under
-læggelsen af Vestkysten, som er Scenen for Egs.’s tidligere
Partier. Man faar herved bestemt Indtryk af, at Egs.’s Forfatter
væsentlig kjender alt, hvad Hkr. indeholder om Eigserobringen,
men deraf kun udtager, hvad han for sin Orientering finder
brugbart, og dette Indtryk af Uddrag forsterkes yderligere ved selve
Textens Ubehjælpelighed i Egs., idet der hveranden Linie
gjen-tages: "Síðan - Síðan - þaðan - Síðan" ved Omtalen af de
forskjellige Landsdele, Udtryk, som vei kan have staaet i
Grundtexten uden at være stødende i den vidtløftigere Fremstilling.
Hkr. ved ogsaa saameget mere end Egs. om Eigserobringens
Detailler, at det af den Grund er usandsynligt, at Hkr. har
benyttet Egs.
Forøvrigt kunde det her synes, som om Egs.’s Eækkefølge
af Begivenhederne ikke stemmer med, hvad man efter det
foreliggende maa antage for den historiske Texts Ordning. Upphaf
- Flat. I p. 569 - fortæller nemlig først Haralds Kampe med
de nærmeste Konger og Erobringen af Oplandene, derpaa
Gifter-maalet med Gyda og Haarskurdsløftet og saa endelig Overgangen
til det Nordenfjeldske. Egs. derimod stiller Haarskurdsløftet
umiddelbart efter Overtagelsen af Fadersarven tilligemed det
derved foranledigede Tilnavn lüfa, derpaa Kampen med Nabo-
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
