Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvett (Konrad Gíslason, Joh. Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
tvunget Vand skulde kunne forstaa Vand, som er kuldslaaet, om man
end kan sige, at Varmen undertvinges, naar det Varme bliver
kuldslaaet".- Lad os antage, at verbet kveita egentlig betydede
undertvinge (hvad det strengt taget sikkert ikke gör): var så kveita
(i bemærkelsen lade noget blive kuldslået) dristigere end, f. ex.,
fr. étourdir (i samme bemærkelse)? Ja, selv det danske udtryk
kuldslået er neppe mindre dristigt end Iweittr, da det dog ikke er
ved slag y man bevirker, at noget bliver kuldslået1. I øvrigt synes
Fritzner også at opfatte ordet kuldslået på en eiendommelig måde;
hvorfor jeg tillader mig at citere:
a) af det danske videnskabernes selskabs 3)cmff Drbfcog: "Ättlfc*
flaaet, v. a. [Sif Sulbe, frigus, og flaaet.] (Slaaet $ulben af noget,
laber ben førfte Æulbe mebbeleå en tinge ©råb af SSarme. Sit labe
£)ttet fulbflaaeð, f^renb man briffer bet";
b) af C. Molbechs Sanff Drbbog: "fulbflaae, v. a. 3. 33o*t*
tage ben tnefte $ulbe, euer en ®eei af fatnme, fra noget; (meft i pass.
og partic.) 9lt Iabe£2Het fulbflaaeå, inben man briffer bet. Äulb*
flagen Stell".
Jeg kunde anføre mere til støtte for min opfatning af
bemærkelsen i ordet kuldslået; men dette er formodentlig tilstrækkeligt.
Det positive i Fritzner’s artikel består i, at han læser kvett som
kvætt. Dette kvcett skulde være nom. sing, neutr. enten af et adj.
*kvæ$r eller af et part. praet. *kvæddr (af et verbum *feæoa), og i
begge tilfælde stå i afledningsforhold til et substantiv "kvaða"2, et
slags harpix, som det i "mange af Norges og Sveriges Egne" skal
være "almindelig Vane at tygge .... for at bevare Tænderne". Men
herimod er der, efter min formening, meget at bemærke. 1) Deraf,
at en skik existerer i det 19 århundrede, følger ikke, at den har
existeret, för Hálfssaga blev til. 2) Var endog den her omhandlede
skik så gammel, er det höist usandsynligt, at den islandske forfatter
til Hálfssaga skulde have kendt den. Uden for de pågeldende egne
turde endnu kundskab derom være kun lidet udbredt. I fortællingen
cEn Fjeldbygd*, hvortil Fritzner henviser, bemærker Østgaard, at hans
smukke læserinder sandsynligvis ikke vide, hvad "Raae" er og hvad
den tjener til; hvorfor han tilföier ,,en nærmere Forklaring". 3)
Versets forfatter vilde neppe have tillagt sin havmand en viden, der synes
at gå over en havmands horizont. 4) Ved siden af kält vatn
augum og lérept líki venter man noget almindelig antaget.
5) Havde det været meningen, at kvfåa var for tænderne hvad
kält vatn er for öinene og lérept for huden, vilde dette åbenbart
være bleven udtrykt ligefrem, således :
1 Jf. også det tydske udtryk: überschlagen og verschlagen kuldslået;
überschlagen lassen og verschlagen lassen lade blive kuldslået.
2 I sin ordbog skriver Fritzner Jcváða, hvilket formodentlig er det
rigtige. Af kvaÖa kunde ord, hvis rodstavelse var Jcvoð, ikke godt
afledes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
