Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blandede sproghistoriske Bidrag (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
245
Prosafortællingen kalder Manden Bárðr. Et andet Exempel
findes i Egils s. Kap. 44, hvor i en Strophe, som Egil skal have
digtet (Aar 924 eller deromkring), Báruðr (saa skriver Udg.)
danner Helrim med fári (1); Navnet tillægges ogsaa her en Mand,
som i Prosaen kaldes Bårðr. Begge Vers bevise, at første
Stavelses Vokal har været lang. Man bøiede vistnok engang Nom.
Bárøðr, Acc. Bárøð, Gen. Bárðar, Dat. Bárðe; senere blev den
sammendragne Form overført til Nominativ og Accusativ.
At Navnet i det 10de Aarhundred og tidligere var
tostavelses, ser man ogsaa af de Maader, hvorpaa det skrives i
fremmede Skrifter. I Skrifter, der er forfattede paa Irsk, forekommer
ofte Barid (Baridh), Baraid som Navn paa nordiske, særlig
norske, Vikinger i det 9de og 10de Aarhundred (2). Navnet
skrives i irske Annaler paa Latin Baruthus (3) og i frankiske Annaler
paa Latin Baretus (4). I York forekommer i første Halvdel af det
Ilte Aarhundred Barað (5).
Bárøðr er sikkerlig ikke, som Munch Afhandlinger IV, 50
formoder, sammensat med bára Bølge. Thi dette Ord findes
ellers ikke brugt til Dannelse af Mandsnavne, hvortil det ogsaa
efter sin Betydning mindre vilde egne sig. Endnu mindre kan
Barøðr være Sammendragning af *Baldrøðr, hvorpaa Munch
ogsaa har tænkt; thi en saadan Sammendragning vilde ikke stemme
overens med de i det gamle Sprog gjældende Lydregler. Heller
ikke tror jeg, det er rigtigt, naar Vigfusson Corp. poet. II, 571
siger, at Navnet tidligere har lydt Barfred; thi i det sjældne
1 En i samme Kapitel anført Verslinje af Egil er meddelt saaledes:
gl þat er Bárðr of signdi.
Det ligger nær her at formode:
gl þats Bárøðr signdi.
2 Se Steenstrup Normannerne II, 91 f., 124, 137, 140; III, 57, 113, 117,
130. Med Urette betragter Steenstrup II, 361 den Vokal, der skrives
mellem r og d, som indskudt af Irlænderne.
3 Munch Afhandlinger IV, 50.
4 Steenstrup II, 258, 383.
5 Blandinger, udg. af Univ.-Jubilæets danske Samfund S. 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
