- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
48

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldnordiske consonantstudier (Julius Hoffory) - - II. Tillæg til s. 17. Germ. χt = oldn. t

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

ogsaa i gl. sv. er ./«-stamme i entallet (Rydqv. II, 77 f)
og dets overgang til denne bøjningsmaade saaledes
efter al sandsynlighed er meget gammel, ser jeg ingen
betænkelighed ved at antage, at vi engang har haft
følgende flexion:

sg. n. *vétr

a. vgtti

d. vgtti

g. váttar
pl. [n. vættir]

osv.

Men iøvrigt maatte jo, selv om man vilde antage^
at ordet først i forholdsvis sen tid ved parallel
ud;-vikling i oldn. og gl. svensk var gaaet over til
ja*-bøjningen i sg., og at derfor gen. og nom. sg. -vilde»
være at opfatte som rester af den opr. ^-bøjning^
og~-saa i dette tilfælde forenkling indtræde i nominativen ;*
formen *vétr vilde da være at bedømme ligesom
formen *kvitr (cfr. ovenfor s. 43).

Vi betragte dernæst de masculina, der bøjes som
bef r eller herr.* I urnordisk finde vi desværre intet
exempel paa et herhenhørende ord; det er derfor
usikkert, om nom. og gen. sg. har hedet resp.
*har-jiRj *harjis (cfr. got. harjis, harjis) eller *harjaR, *harjas:
dog turde det sidste, efter de finske laaneord at dømme^
være det sandsynligste (Thomsen, Den got.
sprogklasses indfl. paa den finske s. 80 f). Men ligemeget, om
stammeudlyden har været a eller i; det er os her nok,
at dette a eller i efter al sandsynlighed i
y«-stam-merne maa være bortfaldet paa samme tid, som
a, i ellers udfaldt i stammeudlyd. Spørge vi nu5

* At dette ord ikke forekommer i nom. acc. pl., er for es uden betyd-,
ning (Gislason, Oldn. forml. s. 90).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free