Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om lakunerne i Gull-Þóris saga (Kr. Kålund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Tore oppe fra landet iler dem til hjælp. Den "þorsteinn", der
i følge linje 3 falder, kan ikke være Tores f ostbro der af dette
navn, da han senere i stykket omtales: er navnet rigtig læst, må
det vei snarere være en af hans modstandere ved navn Torsten,
enten sønnen af den af Vöflu-Gunnar dræbte Hromund eller
Stenulvs søn Torsten. At kampen står mod Djupfjordingerne førte
af Torgils og Styrkår, hvortil Trånd, en søn af Helge på Hjallar
har sluttet sig, fremgår klart nok af det følgende. Om derimod
Isfjordingerne har været med, må synes mere tvivlsomt.
Eigtig-nok nævnes i 1. 10 "isfirdingar", men det kunde være en fejlskrift
for "diupfírdingar" ; fejlskrifter er der nok af i dette håndskrift.
En sådan fejlskrift vilde vække formodning om, at sagn om en
kamp mellem Tore og Isfjordingerne havde foresvævet
sagaskriveren. Det kan med temlig sikkerhed antages, at både Torgils
og Styrkår er faldne i kampen; den "G.", der tillige med Grim
i følge linje 9 dræber Torgils kan enten være Tores søn
Gudmund eller "Vöflu"-Gunnar, er måske snarest den sidste. Også
Styrkårs datter Kerling omkommer, som det 1. 11-13 berettes;
ti at "þorgils" 1. 11 er en skrivfejl for "Kerling", er åbenbart.
Igen i 1. 14 møder et stort G., der i og for sig både kunde
betegne Guðmundr, Gunnarr og Grímr; snarest skal det vei
betegne denne sidste. At "G. og hans kammerater" i Norge får
noget at gøre med Ölve hnuva, derom vides ellers intet. Tores
fostbroder Torsten (Kinnarson) og hans modstander Trånd
helbredes, og Tore og Trånd forliges. At Tore senere, som følge
af en stærk sindsbevægelse, "lægger sig ud" og bliver til en
bevinget drage, er hvad man kunde vænte. Hvor man har tænkt
ham ruge over sine skatte, er ikke klart. At den lille bæk syd
for Torestad (se IB I, 529 - 30) er sagaens Gullfoss, kan synes
underligt *. På den anden side er det ikke rimeligt, at man har
tænkt sig dragen komme flyvende over halsen fra nabofjorden
mod vest, Djupafjord, hvor der vel er en stor foss, hvortil sagnet
1 Ved IB. betegnes Kr. Kålund: Bidrag til en historisk-topografisk
Beskrivelse af Island I-II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
