Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Þjóðólfr hinn hvinverski og brydningen (Julius Hoffory)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i de allerfleste tilfælde intet tilbage at ønske[1]. Det
er derfor også ganske utroligt, at Þjóðólfr skulde have tilladt sig i aðalhending
at rime eð med jað. Indsætte vi derimod den af theorien
krævede form Eðri er alt i fuldkommen orden; der må da læses:
verið með oss unz verði
veðr; nú’s brim fyr Eðri.
At brydningen derimod på Þjóðólfs tid var indtrådt, hvor
endelsen indeholdt et a eller u, fremgår af vísuorð, som
leik blaðs Regin fjaðrar
(Þjóðólfr, Sn. E. L 314)
geðvorðr, und sik jorðu
(Þorbjorn hornklofi, Hkr. s. 60).
Bugge udtaler l. c. den formodning, at brydningen er
opstået i løbet af d. 8. århundrede; jeg kan ganske slutte mig
hertil – ialtfald går det neppe an at sætte dens opståen senere.
Þjóðólfs ovenciterede vísuorð lærer os nu, at reglen om, at e i
endelsen hindrer brydningens fremkomst, endnu var virksom
omkring år 900. Men omtrent et århundrede efter synes det gamle
forhold at være udvisket; idetmindste finde vi hos Hallfreðr
vandræðaskáld rim som
maðr und sólar jaðri, (Fms. II. 322)
hvad der ikke lader sig forlige med en flexion som den
ovenomtalte.
København i juli 1882.
JULIUS HOFFORY.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
