Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Þing eðr þjóðarmál (Hávamál 114) (Johan Fritzner)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa have faaet sit Navn deraf, at der holdtes Retsmøder, noget
som efter paalidelige Efterretninger ogsaa var Tilfældet. I
Annales Laurissenses (Pertz Monumenta Germanica historica I, 164)
læses nemlig følgende, som Fortælling om noget, der skede i
Aaret 783: Domnus rex Carolus iter fedt partibus Saxoniæ eo
qvod Saxones iterum rebelles fuissent et eum paucis Francis ad
Theotmalli pervenit; og i et Brev fra Aaret 1247 trykt i Gudeni
Codex diplomaticus exhibens Anecdota Moguntiaca I, 597 fg,
kundgjøre Brødrene Herman og Henrik af Wolfershausen, at
Erkebiskop Sigfrid af Mainz havde overdraget dem blandt flere
"jurisdictiones" ogsaa jurisdictionem super villam Dyetmelle, que
Oberstgerichte vocatur, som han dog kunde gjenløse efter Taxt;
hvorhos der i Brevet tilføjes følgende: denique licet, sicut prædiicum
est, centas quasdam nobis in feudo concesserit – homines
tamen in ipsarum centarum terminis commorantes nichilominus
tenebuntur venire ad majus tribunal comitatus Hassiæ, si ex aliqua
causa illuc fuerint evocati; jvf. »das Gerichte ze Dyethmelle und
was dazu horet" i en Dom af Aaret 1325, hvorved afgjøres en
Sag mellem Erkebiskop Matthias af Mainz og Landgreve Otto
af Hessen, og som er aftrykt i C. P. Kopps Nachricht von der
Verfassung der Gerichte in furstlich Hessen-casselichem Lande,
Bilag til 3tes Stück Side 11812.
Kan det saaledes ansees hævet over al Tvil, at þjóðarmál
som Betegnelse af et Møde til Forhandling og Afgjørelse af
Retssager eller andre offentlige Anliggender allerede i meget gammel
Tid har været brugt ikke alene i Norge, men ogsaa i videre
Udstrækning inden den germanske Verden, og at man i þing eðr
þjóðarmál har et i Folkemunde almindeligt forekommende
Udtryk, som, Skjøndt det kun er forefundet i to Breve fra Midten
af det 15de Aarhundrede, dog maa antages at være en Arv fra
ældgammel Tid: da forekommer det mig højst sandsynligt, at det
er en Forvanskning heraf, vi har i þings né þjóðans máls paa
det af Havamál i Begyndelsen af dette Stykke anførte Sted. En
saadan Forvanskning kan man ogsaa let forklare sig. Saa vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
