Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Fireogtyvende Kapitel.
den tomme Bund. Ak Gud, hvad vil ikke blot det sige, daglig
at stulle bespise over to hundrede Personer! Og nu Bygningen
desforuden, den skrekkelige Bygning ! Idag kommer Murerne,
imorgen Grundarbeiderne, iovermorgen Leverandorerne, og alle har
Fordringer. Igaar var jeg nsdt til at tåge de faa Skilling,
som var lagt tilside til Betlerne, for at kjsbe Lys, at ikke Bor
nene skulde sidde i Morke ! Vistnok, naar jeg spsrger mig selv :
Har vi forsvrigt nogensinde lidt Mangel? saa maa jeg beljende :
Nei aldrig; thi Gaver i Penge og Levnetsmidler er udeu Afla
delse flydt md, men hvorledes er det? Fra den ene Dag til
den anden er Hjelpekilderne udtsmte, og hver Aften plages jeg
af Bekymringer for, hvorledes det stal gaa den fslgende Dag.
Dertil tåger Menneskenes Spot altid mere Overhaand, saa at
ogsaa Arbeiderne bliver engstelige og frygter for, at deres Lon
en vakker Dag vil udeblive. Francke er under alt dette saa
rolig som et Barn, der leger paa sin Moders Skjsd. Jeg kan
ikke vcere saaledes, hvor meget jeg end bestreber mig derfor;
min Sjel bliver tret, og jeg fsler Trang til at gaa til Presten
og sige: Herre, send, hvem I vil, jeg er for svag."
.Ja, men hvorfor gik han da ikke til Presten og sagde
ham dette? Der udgaar fra store Guds Mend en Kraft, der
som med magnetisk Kraft griber alt beslegtet Stof og river
det med sig. Man kan ikke blive staaende, naar man ser en
saadan Helt ile fremad, man maa fslge efter ham, ligesom i
Slaget de modlsse Krigere atter fslger sin Feltherre. Det var
det som gjorde, at Neubauers Modlsshed aldrig gik over til
Haablsshed, det var den hemmelighedsfulde Magt, som altib
paany opreiste ham, naar de trette Kne vilde svigte.
Den ene Dag gik efter den anden, og ikke en Time stand
sede Bygningsarbeidet, indtil omsider Vinteren satte en midler
tidig Stopper derfor. Men med det frembrydende Foraar gik
det atter raskt fremad, og de spottende Tunger forstummede
mere og mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
