Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AMUND SOMMERFELDT
ste mere end de i midten, de i midten mere end de laveste, de laveste
meget litet.
Ogsaa følgende kan være grund til stort jordskjælv. Naar en stor
masse vind og blæst pludselig kaster sig ned i jordens Kule rum, enten
utenfra eller opstaat i selve jorden, kommer den først der med drøn i de
store huler og farer om til forskjellige kanter, saa naar dens vælde er
kommen i fart, bryter den rasende ut, og idet den spalter jorden i stor
dybde, lager den et gapende svelg.
Mange mure er desuten faldt sammen ved store jordskjælv tillands
og tilvands. Hvis ikke vindens kraft bryter frem, fordeler dog selve blæ*
stens kraft og vindens vilde magt sig gjennem jordens aapninger som en
slags gysen og skaper saaledes skjælven i den, likesom naar kulden kom*
mer ind i vore lemmer og ryster dem og tvinger dem mot sin vilje til at
skjælve.»
Posidonius hørte ogsaa til dem som mente at der kunde være flere
grunde til jordskjælv. Et bevis paa jordskjælvenes forskjellige oprindelse
mener han at finde i deres forskjellige art.
Om ham sier Seneca38:
«Efter Posidonius’s mening er der to arter av bevægelser hvorved
jorden rystes. Begge to har sine særegne navn. Det ene er opstøt (sue
cuvsio) naar j orden rystes og bevæges i retning opad og nedad, det andet er held*
ning (inclinatio) hvorved den vakler til siderne — snart til den ene side snart til
den anden — som et skib. Jeg regner ogsaa med et tredje slag, nemlig
det som er præget med vort ord (tremor). Ti vore forfædre satte ikke uten
grund navnet jordskjælv (tremor terrae) paa det som ikke ligner noget av
de to. Ti hverken støtes da alting opad og heller ikke til siden, men
alt vibrerer, noget der er en ubetydelighet naar det gjælder ét saadant
fænomen, som jeg har sagt. Heldningsjordskjælv er langt farligere end
rystelse. Ti hvis der ikke hurtig kommer en bevægelse fra den anden
side som kan reise op det som alt helder, følger med nødvendighet en
nedstyrtning. Da disse bevægelser er indbyrdes forskjellige, er ogsaa deres
aarsaker forskjellige. Vi vil først tale om den rystende bevægelse. Du vil
merke at jorden rystes, hvis tunge lass blir transportert paa vogner, og hju*
lene falder ned i de ujevne steder paa veien med litt større kraft. Ascle*
piodot fortæller at bygninger i nærheten faldt sammen av rystelsen da en
klippe hadde revet sig løs fra en fjeldside og faldt ned. Det samme kan
foregaa under jorden saa at et av de klippestykker som hænger truende
utover, løsner og falder med stor vegt og larm ned i hulen som ligger
under, og med desto større vælde jo mere vegt den kommer med og jo høiere
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
