Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sogneprest Iver Hesselberg - Biografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Det første skrift ndkom i 1829 og var rettet
mod rationalisten prof. Tresclxow. I det sidste, som
udkom 1830, skildrede han hrødremenigheden som en
merkværdighed i det 18de aarhundredes kirkehistorie
og ndtalte sin varme sympathi for den.
Hesselberg var ogsaa gjennemtrængt af en levende
kjærlighed til sit folk og fædreland, og han talte og
skrev mangt et varmt ord for dets frihed og selv
stændighed.
Naar han stod i opposition mod den daværende
regjering, saa var det af den grund, at han som saa
mange andre fædrelandsvenner paa den tid frygtede
for, at Karl Johan vilde angribe selve grundloven og
udvide kongemagten paa folkefrihedens hekostning.
Kaar enkelte af nutidens grnndlovsstormere vil
heraabe sig paa den gamle akersprest for sine anskuelser,
saa gjør de ham nden tvil den største uret; thi
havde han levet nu, saa vilde han en dygtig
historiker som han var have seet, at folkefriheden
trnedes fra en kant, nemlig demokratiet, og han vilde
visselig have forsvaret kongemagten mod det udskeiende
demokrati.
I tidsskriftet Hermoder, hvor han skrev meget,
kom hans varme fædrelandskjærlighed ofte frem, f. eks.
i hans skildring af grækernes sidste frihedskamp mod
tyrkerne og tyrolernes frihedskamp i 18U9 nnder
bonden Andreas Hofer.
Alle skrifter, han har efterladt sig, bærer vidnes
byrd om hans varme hjerte, nhildede syn og frygtløse
aand.
Høsten 1843 mistede han sin elskede hustru, og
tabet af hende gav hans helbred et knæk, som han
ikke forvandt. Og kun et aar efter, høsten 1844,
fik han hvile ved hendes side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
