- Project Runeberg -  Adam af Bremen om Menigheden i Norden under Erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) /
109

(1862) [MARC] Author: Adam Bremensis Translator: Peter Wilhelm Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

109

Han var altsaa en Mand as hoiadelig Byrd, og sin
første Bærdighed beklcedte han som Provst i Halberstadt.
Begavet var han med .en skarpsindig Aand, som havde
mangesidige Kundskaber til sin Naadighedz stor var hans
Indsigt i guddommelige og- menneskelige Ting, hans Hu-
kommelse ypperlig, baade til at fastholde og til at fremføre,
hvad han havde sorhort sig om eller samlet ved Grandskning-
og Eftertanke; hans Veltalenhed uforlignelig. Hans Legems-
skjonhed var ioinesaldendez tilmed var han en Ynder as
Khdskhed. Hans Gavmildhed var eiendommelig; thi ligesom
han selv var seen til at modtage Noget og undsaae sig der-
ved, saaledes holdt han det ogsaa under sin og Andres Vær-
dighed at bede om Noget, men uanmodet var han ofte en
villig og glad og rundhaandet Giver. Hans Ydmyghed var
af en tvivlsom Beskaffenhed, sorsaavidtsom han kun udviste
den imod Guds Tjenere, imod Fattige og Fremmede, og det
i den Grad, at han ofte, før han gik tilsengs, paa sine Knæ
vadskede —·Fodderne paa tredive Tiggere eller flere. Men
verdslige Fyrster eller sine Ligemaend vilde han paa ingen
Maade ydmyge sig sor. Dem blev han endog engang saa
opbragt imod, at han beskyldte den ene Part for Ødselhed
den anden for Gjerrighed, en tredie for Utroskab, kort sagt,
han skaanede ved den sLeilighed ikke en eneste fornem Mand
as sit Bekjendtskab. Idet han altsaa forenede i sig en Mang-
foldighed af herlige Egenskaber, kunde en Mand, som han
var, være bleven priist salig, dersom ikke een Feil havde staaet
iveien og skjæmmet hele hans Hoicervcerdighed: nemlig For-
fængeligheden, denne de rige Folks Skjodesynd Den var
det, der skaffede den kloge Mand saamegen Fortalelse, at
man endog skrev hans mange sgode Gjerninger paa verdslig
Ærgjerrigheds Regning. Men lad de Godtfolk tage sig
iagt for at falde en overilet Dom; lad dem ’ huske paa, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:12:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adamafbrem/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free