Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Bog (936–1043) - Alebrand (1034?–1043)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
en dansk Prinds Harald, da denne, forresten heel uskyldig,
paa Hjemveien fra Apostel-Staden var kommen over Elben.
Som tilhørende det danske Kongehuus maatte Harald jo
fynes nærmere til Riget end Magnusz det var det, der ko-
ftede ham Livet. Denne Begivenhed var Begyndelsen til en
Ulykke over Hertugens Huus ").
Kong Magnus ·var iøvrigt for sin Retfærdigheds
og Manddoms Skyld elsket af Danskerne, men frygtet af
Slaverne, som efter Knuds Død bleve Danmarks Fjender.
Slavernes Hertug Ratibor var bleven dræbt af Dansternr.
Denne Ratibor var en Christen og en saare mægtig Mand
iblandt Barbarerne. . Otte Sønner havde han nemlig, som
alle vare Slave-Fyrster, men alle faldt de for Danskerne,
da de vilde hævne Faderens Død. « For at tage Hævn over
Ratibors Død, kom nu Vendlerne allerede dengang med en
Herr og rykkede frem lige til Ribe, som de vilde lægge
øde. Kong Magnus kom i det Samme fra Norge og nær-
mede Zsig Hedeby. Snart havde han faaet Samling paa
de Danske Tropper allevegne fra, og med dem tog han paa
Hedebys Sletter imod Hedningerne, da disse vendte tilbage
fra Danmark. Man siger, der faldt 15000 paa den Bal-
plads, og dermed havde de Christne Fred og Fryd, saalænge
Magnus levede.
Paa samme Tid, efterat baade Knud og hans Sønner
vare døde, var Gottfkalk kommen tilbage fra England og
drog nu i et fjendtligt Øiemed imod Slavenland, angreb
hele dets Befolkning og indjog Hedningerne stor Skræk.
Hans Tapperhed og den Magt, han udøvede over Barbarerne,
skal vi ,siden omtale. «
Medens det saaledes gik op og ned i Udlandet, be-
gyndte selve Breinens Anliggender at komme i Ulave og »da
maatte det Høie dale saa brat«ss), thi ogsaa vor Lykke var
misundt. I de Dage døde- den berammelige Fru Emma,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
